Binderup

Sønder Bjert sogn ligger mellem Kolding Fjord og Skamling, med Sønder Stenderup sogn og Mosvig (Lillebælt) mod øst og Dalby sogn mod vest. Desuden grænser det i syd mod Vejstrup sogn.

I historisk tid har sognet tilhørt Sønderjylland (Nordslesvig) indtil 1864, hvor det sammen med de øvrige 7 sogne i Tyrstrup herred forblev under Danmark, men nu under Ribe stift. Efter Genforeningen blev det så henlagt til Haderslev stift.

Der er tale om et relativt stort sogn, og jordbunden er god, således at der har været gode muligheder for landbrug. I sognet ligger landsbyerne Bjert, Agtrup, Binderup og Skartved. Oprindelsen til navnet Binderup skal søges i vikingetiden. Forledet stammer fra personnavnet Beni, d.s.s. Beini (oldnordisk) og Bene (gammelslavisk), som er en forkortelse af Benedikt. Gennem tiden har der ligget 9 gårde samt enkelte huse i landsbyen. Bebyggelsen lå oprindelig i to rækker langs bygaden og Elkjærgyde i øst-vestlig retning. Senere er et par af gårdene udflyttet fra landsbyen[1].

I middelalderen synes al jorden i Binderup at være ejet af adelen, senere af kronen, således at bønderne i 1500-tallet fæstede gårdene af Schinkelborg len, Tørning len eller Haderslev amt (kronen). Begge de anførte gårde i Binderup fæstede oprindeligt til Schinkelborg, senere til Haderslevhus.

I forhold til bønderne på øerne, var bøndernes forhold i Bjert sogn anderledes gode, idet man ikke havde de tunge byrder som hoveri og stavnsbånd. Man skulle godt nok betale plovskat (contribution), og selv om disse skatter var forhadte, var der dog tale om tålelige afgifter.

Sønder Bjert sogn blev hårdt ramt af svenskekrigene i 1600-tallet. 1627/28 forfulgte general Wallenstein den slagne danske hær op gennem Jylland, hvor man røvede og plyndrede egnen.

I 1644 lå general Torstenson med sine tropper i Haderslev, og Chr. IV anlagde forskansninger på Fyn ved Fænø og Fænøkalv. Dengang slap befolkningen dog med skrækken.

1659 blev det betydelig værre, da svenskerne med Carl Gustav og general Wrangel efter at have indtaget Fredericia indkvarterede sig i sognet og afventede, at isen i Lillebælt blev stærk nok til at bære. Man satte derefter over fra Stenderup Hoved til Fønsskov. Samme år kom polske og brandenburgske hjælpetropper og afventede bl.a. i Bjert, at man kunne blive sat over Lillebælt.

Efter krigens ulykker ramte kvægpesten og misvækst i 1684 sognet - dårlige tider, som først var overvundet omkring 1750.

Slægten i Bjert kan føres tilbage til Eschild Petersen, som er opført i jordebogen for 1542 som gårdmand i Binderup på den senere Juhlsminde sammen med sønnen Søren Eschelsen. Han må være født omkring 1500, men ellers vides intet om hans herkomst, ej heller hvem han var gift med, og hvornår han døde.

Hans søn Søren Eschelsen er første gang nævnt som gårdfæster sammen med faderen i jordebogen 1542. Han må antages at være født i begyndelsen af 1500-tallet. I 1564 optræder han i kirkeregnskabet for Bjert kirke.

Ifølge et tingsvidne fra 1568 i Bjert præstearkiv[2] optræder han som stokkemand med bl.a. Peder Jull og Jes Markertsen om noget jord ved Binderup mølle, hvori gårde tilhørende Oluuf Poulsen og Nis Jonsen er indblandet.

Ifølge et andet tingsvidne fra Tyrstrup herredsting 24.10.1570 er han også stokkemand, nu sammen med Per Juell af Binderup i en sag om lønningerne til præsten, herr Tøger Hugger og degnen Peder Fryd, hvor sagen på præstens vegne føres af Jep Olufsen på en helgård i Binderup.

I jordebogen for 1596/97 over krongodset i Haderslev len, er han anført sammen med Peter Jensen, som muligvis kan være en svigersøn eller svoger. Betalingerne iflg. jordebogen er:

Kontant 3 mark 7 skilling og 6 penninge, 1 ørtug “garsten”, 3 ørtug 5 skæpper havre, 1 lam, 1 gås, 2 høner og 2 svin.

Iflg. jordebogen for 1602 står Escel stadig sammen med Peter Jensen og med de samme ydelser.

For jordebogen for 1605/06 derimod, må Peter Jensen være død, og i hans sted er indtrådt Nis Clementsen. Ydelserne er uforandrede, ligeledes iflg. jordebøgerne for 1607/08, 1609/10, 1613/14 og frem til 1623/24, hvor Søren optræder for sidste gang og bliver afløst af Jepp Joensen. Nis Clementsen kan være sønnesøn af den Nels Clemmitsen, som var besidder af en anden helgård i Binderup i 1542.

Søren står altså som fæster først af helgården og senere af halvgården i mere end 80 år. Vi ved dog også, at de i jordebogen anførte navne ikke umiddelbart blev skiftet ud med enten en søn eller svigersøn, idet myndighederne skrev det foregående års jordebog af for det følgende år. Søren kan derfor godt være “fratrådt” allerede omkring 1600 - hvilket ikke lader sig gøre at kontrollere i dag.

Da Søren og Jep Joensen står sammen i jordebøgerne, er det nærliggende at antage, at Jep Joensen har været gift med en datter af Søren, og ved sit giftermål fået andel i gården. Jeps herkomst kendes ikke, ligesom man ikke ved, hvornår han døde. De havde to sønner, som på skift havde gården:

Søren Jepsen overtager fæstet efter faderen, men han overlader senere fæstet til broderen Jørgen. Jørgens kone hed Bold, men ellers ved man intet om hende. Deres afkom kendes ikke ved navn, men gården gik videre i fæste til svigersønnen, som altså var gift med NN Jørgensdatter.

Jørgen Jepsen optræder første gang i Haderslevhuus lens regnskaber i 1648, hvor han må have overtaget fæstet efter broderen Søren, idet der under resterende “legøxen” (?) står: Jørgen Jepsen 2 øxen.

Iflg. regnskaberne for 1653 skal han betale 1 1/4 mark, idet han og et par andre vistnok har fået tillagt ny jord[3].

Iflg. jordebogen for 1664/65 skal han sammen med Boe Pedersen på “Thors” erlægge kontant 5 mark 4 sk, dernæst 45 skp. havre eller 3 3/4 rdl, 1 lam eller 1 mark og 2 høns eller 4 sk.

Iflg. jordebogen 1665/66 er ydelserne sat noget i vejret til: kontant stadig 5 mark 4 sk, dernæst 45 skp. havre eller 11 mark 4 sk, 1 lam eller 1 mark, 1 høne eller 2 sk, 1 gås eller 2 mark, samt 2 svin eller 2 rdl.

Iflg. “Dienst Gelder Register” 1669/70 skal han sammen med Bo Pedersen på den anden halvgård erlægge 15 rdl. 12 mark.

Iflg. Skyld- og panteprotokollen for Tyrstrup herred udsteder Jørgen 8.9.1669 et dokument, hvori han bekræfter at skylde sin nabo Nis Taarning penge og giver ham samtidig brugelig pant i et jordstykke kaldet “Knudhauen” (?).

Men iflg. restanceregistret for landgilde 1674/75 er Pouel Jebsen, der muligvis er hans broder, indtrådt på den anden halvgård med en restance på 2 høner eller 4 sk, hvilket gentages for 1675/76.

Man ved ikke, hvornår Jørgen dør, men Anders Nissen optræder første gang i 1677. Han må antages at være død omkring 1676, idet det fremgår af kirkebogen for Vonsild ved en barnedåb 9.7.1680:

... døbte jeg Laurs Pedersens og Bodel Jebs D. Deris Daater Caren. Min Hustro bar, Bold sal. Jørgen Jebsens i Binderup holdte hende til Dåben. Jesper Clausen, Peder Hansen Kock af Norrige, Hans Pedersen sampt Maren Anders Paulsen og min Daater Maria vare Fadderer.

Af den gamle kirkebog fra Vonsild har vi således fået at vide, at Jørgen Jebsens kone hed Bold. Man skulle umiddelbart tro, at han er broder til Bodel Jebsdatter, men beregninger ud fra Bodels alder viser, at det ikke kan være tilfældet.

Når Bodel derfor er fadder i Vonsild, må det være fordi hun er i slægt med enten Laurs Pedersen eller Bodel Jebsdatter, eventuelt som faster eller moster til denne Bodel. Det vil igen sige søster enten til Jep Jensen Jespersen eller Caren Nisdatter. Jørgen Jebsens hustru er altså givetvis fra Vonsildkanten.

Under urolighederne i forbindelse med svenskekrigen 1658/60 er Jørgen nok flygtet til Kolding, hvor han har levet uroligt, som nu en flygtning kan leve.

... døbte jeg udi Colding Jørgen Japsen . . . Bindrup hans Slegfreddaater . . Ann Peders D. fordom sal. Hr. Antonii Amma i Wonziel: Det blev kaldet: Mette.

På den senere Egelund i Binderup overtog Nis Nielsen fæstet omkring 1658. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke, men det skete formentlig i årene 1658-59, hvor Haderslevhuus lens regnskaber mangler. Hans herkomst kendes ikke - heller ikke hans kones navn. De fik ihvertfald følgende børn:

Nis optræder første gang den 20.3.1663, hvor han søger om 4 års frihed for skatter efter at have overtaget Jep Ollufsens ganske ødelagte gård, og efter at dette er bekræftet af herredsfoged Johan Horstmann.

Han optræder næste gang i regnskaberne for 1664/65, hvor han får en bøde på 3 rdl. for slagsmål.

Iflg. regnskaberne 1666/67 nævnes frihed for betaling af fripenge til Fovslet ladegårds tjenere, og her slipper Niels for 13 rdl.

Iflg. regnskaberne for 1667/68 er Nis igen nævnt med sin ødelagte gård blandt Fovslet ladegårds tjenere, hvor han skylder 3 rdl. 36 mark. Her fremgår også, at “Thomas Nielsen haffuer skieldet Nis Nielsen for Schalm och en Tiuff”, og selvom de blev forligte fik nævnte Thomas - hvis øvrige identitet ikke kendes - en bøde på 2 rdl.

Iflg. regnskaberne for 1668/69 havde Nis en landgilderestance på 2 høns eller 4 sk.

Nis har åbenbart været en stridbar herre, men nok under et vist nervepres med en ødelagt gård og vanskelig økonomi, men han går sikkert også lidt for langt:

Nis Nielsen Haffuer slagen Nis Taarnings Hustrue i hans eget Huus, hvorfor Nis Taarning haffuer igien slagen hannem it Hul i hans Hoffuet med en . . . Hammer og war da siden derom saaledis forligte at enhuer haffuer Schade for Hiemgield, og Nis Nissen shall staa for Kongl. Mays. Brøder for dem begge 15 Rdl.

Item haffuer Nis Nielsen nægted Nis Taarnings Clager inden Tinge och Nis Taaning . . . .dend sandt at svarre, hvorfor Nis Nielsen ochsaa shall optinge 2 Rdl.

Iflg. regnskaberne for 1669/70 er han i restance med de ovennævnte bøder på 17 rdl.

Iflg. samme års “Dienst Gelder Register” skal han erlægge 13 rdl og 12 skilling.

Iflg. skyld- og panteprotokollen for Tyrstrup herred udsteder Nis 17.11.1669 en obligation, iflg. hvilken han, hans hustru og deres arvinger erklærer at skylde ungkarl Ebbe Mogensen 15 slettedaler og 1 mark Lybsk, “som var ud af den sum, som min salig Formand, Jep Ollufsen, var Formynder og Værge for.”

I regnskaberne for 1670/71 fastslås det, at Nis Nielsens gård er en ryttergård, der skal levere 1 rytter, samt at ryttergårdens samlede ydelser andrager:

Den rytter, som Niels skal levere, er tilsyneladende sønnen Anders, idet denne som rytter får en bøde på 18 mark i dette år i en sag rejst af Jes Pedersen i Åstorp på vegne af Berendt Tomasen af Tønder.

Iflg. toldregnskaberne for 1671/72 er sønnen Anders flere gange sendt til Haderslev for at sælge heste:

I restanceregistret 1671/72 står Nis stadig med bøden på de 18 rdl. - men om det er bøden for slagsmålet eller sønnens bøde er uvist.

I et tingsvidne på Tyrstrup herredsting af 3.8.1675 fastslås, at Nis Nielsens helgård er en ryttergård.

Hvervet som den egentlige rytter er i 1676 overgået fra Nis’ søn Anders til sønnen Jørgen - som senere overtager gården.

Iflg. toldregnskaberne for 1678/79 er det igen sønnen Anders, der bliver sendt til marked i Haderslev:

Af amtsregnskabet for samme år fremgår, at broderen Jørgen, der er rytter, får en bøde på 4 mark for at have slået Hans Sørensen.

Nis må det følgende år betale en bøde på 2 daler for at have “slagitt Hendrich Møller i Binderup Mølle.”

Iflg. Vonsild-Dalby Tillysningsbog 1678-1683[4] var det bl.a. pastor Johannes Rydes opgave at fremkomme med efterlysninger fra Prædikestolen, altså også for Nis Nielsen

Sønnen, Jørgen Nissen, optræder 1. gang i amtsregnskabernes restancelister for 1681, hvor han må have overtaget fæstet og dermed hæftelserne for eventuel landgildegæld, der kan opgøres til 3 rdl. og 36 mark. Men om Nis er død eller gået på aftægt omkring 1682 eller 1683 ved man selvfølgelig ikke - men han er ihvertfald død inden 1699.

Anders Nissen bliver som nævnt gift med NN Jørgensdatter på nabogården Juhlsminde. Det vides ikke, hvornår han blev født, men det må være før 1650.

At han er søn af Nis Nielsen fremgår af kirkebogen for Vonsild, idet der den 30.4.1679 er en barnedåb:

... døbte jeg Jens Hansens og Maren Jebs D deris Sønn Jæb. Min hustru bar, And. Paulsen holdte hannem til daaben. Peder Hansen aff Dalby, Anders Nisjss Nielsens sønn af Binderup sampt min Daater Christin vaare Fadderer ved Daaben.

Anders kommer muligvis ind på Juhlsminde ved at blive gift med en datter af Jørgen Jebsen, idet han får sønnen Jørgen Andersen. Jørgen Jebsen er utvivlsomt broder til den ovennævnte Maren Jebsdatter, således at Anders er hendes broderdatters mand.

Anders Nissen står som ejer af Juhlsminde iflg. jordebøger af 1687, 1689 og 1698, men da Jørgen Jebsen dør ca. 1678 iflg. kirkebogen for Vonsild (9.7.1680), har Anders sandsynligvis allerede ved denne tid overtaget gården. Dette synes bekræftet af følgende:

Iflg. Vonsild-Dalby Tillysningsbog 1678-1683 foretager pastor Johs. Ryde følgende efterlysninger:

1683, 2.12.: Han lader liuse æffter 2 brunschimled Hopper oc 1 sort brunblæset med 1 Klock paa, som ere hannem undgangne.

Endvidere står han som ejer af gården iflg. stoleregistret for Søndre Bjert sogn af 1680, hvoraf forøvrigt fremgår, at kvinderne på gården besad 2 pladser på 10. række på nørre side fra alteret, mens mændene besad 2 pladser på 3. række på sønder side begyndende mod prædikestolen.

Gårdmændene i sognet, og dermed også gårdmændene i Binderup lå i en årrække i strid med sognets præst, Friderich Riis, som i 1697 resulterede i “en fuldkommen Wide og Wedtegt”, som blev indsendt til det tyske cancelli i København, og som taler sit tydelige sprog:

Efftersom oss aff Presterne tied effter anden megit Nyt paaleges, og nu strengelig anfangiss, med woriss Korn at telle paa Marcken, oss till største Ruin og forderfuelse huilket wj umuligen kand tolle, eller udstaa, med saa schiel, wy schall betale hans Kongl. Mayst. og militarische Contribution, med mindre wy igien kand holde oss, effter høyløffl. ihukommelse Christian dend 4de Befahling daterit d. 25 Novemr. Ao 1616 og daa hafuer wy sæmtlig underschrefuene Biert Mænd, under oss indbyrdes wedtagen, og witterliggiort en fuldkommen Wide og Wedtegt, saafrembt dend aff woriss allernaadigste Konge, og woriss Høyøffrighed, kand worde confarmerit, og bewilliget, nemblig som følger:

Maa ingen Kone som første Gang gaae i Kircken, effter de er kommen aff Basselseng icke offre dend allerringeste Sk. effterdj sligt icke aff Arrilds Tied hafuer werit maanerligt, mens kort Tied siden er opkommen;

Ingen maa understaa sig at gifue Presten noget nar deris Børn gar første gang till Gudssbord;

Maa ingen gifue Presten for it Lig at begrafue aff de Fornembste, mere end 8 Skl. aff de Armbste 4 skl.

Ingen maa understaa sig at hendte eller før Presten til nogen siug Menische, men naar han faar Bud, er hand schyldig effter Befahling sielf at komme;

Ingen maa understaa sig at gifue Presten noget til offerss meere end 1 Skl. aff de Fornembste;

Att alle disse Forschrefne Poster uryggelig holdess schall, saa frembt wores gode Øffrigheed dette will bewillige, og med egene Hander underschriefue, og wed Straff og Brøder att effterkommee, nembl. til hans Kongl. Mtt. 8 Rixd. til Fogider 4 Rixd. og Schrifuere 2 Rixd., saawell till oss sæmbt. firre Tynder Øll, actum Biert Sogn d. 7 Aug. 1697.

Hafueer wj sambtl. Biert Sogn Mænd Wedtagen, at huem som gior nogen reisser til Had.[5] eller anden Stedss om det end kom for hans Kongl. Matt. om dend stridige Sag imellem oss og Presterne i Ambtet, anlofuer de sæmbtl. huem som giør nogen Reysse eller hafuer nogen umage dermed dennem det at foreschylde, til Witterlighed sambtl. Biert Sogns Mænd underschrefuene Hænder Ao. 1697 d. 7. Aug.

Fra Binderup forelå 11 underskrifter - herunder Anders Nissen - fra Bjert 18, fra Agtrup 21 og fra Skartved 10.

Det oplyses, at pastor Riis bad til Gud, at han aldrig mere af disse halstarrige måtte modtage gaver - Gud bønhørte ham og han døde i sommeren 1699.

Jørgen Andersen blev født omkring 1683 på Juhlsminde i Binderup. Han blev gift med Maren Hansdatter, som var født omkring 1675 i Øsby sogn. De fik børnene:

Jørgen Andersen overtog givetvis gården Juhlsminde ved faderens død i december 1700.

Iflg. skyld- og panteprotokollen for Tyrstup herred udsteder Jørgen i påsken 1703 en obligation på 200 mark til Laurits Lassen, tingholder i Tyrstrup og Gram herreder, mod pant i sin halvgård.

14.5.1704 udsteder han en obligation på 250 mark dansk mynt til Hospitalet i Haderslev mod pant i sin gård og mod kaution af Jep Andersen i Hvinderup. (Er Jep en bror?)

Gården er beskrevet i rapporten i Landkommissionens beskrivelser i Haderslev amt 1708-10:

Bygningerne består af 13 fag stuehus og 31 fag lade. Har et ringe frugt og tofte gård.

Beklager sig i det forrige over, at præsten i Bjert har 1 tdr. 4 skp. havresæd af hans grund.

Kvægbesætningen består af: 6 køer, 4 unge stude, 5 ungkreaturer, 4 årskalve, 9 får og 7 heste.

Tiende: rug 2 traver 4 neg, byg 2 traver 18 neg, havre 4 traver og boghvede 4 neg.

Hoveritjeneste både til præsten og degnen ligesom efter tidligere hovtjenester.

Af skyld og panteprotokollen for Tyrstrup herred fremgår, at Jørgen sammen med Jens Juel i Varmark har kautioneret for et lån på 100 rdl. fra Hans Jørgensen på Årø til Hans Jensen i Moshuse, for hvilket der af denne 28.8.1720 udstedes en obligation med pant i hans ejendom i Moshuse samt i “rørendes og urørendes gods”.

18.3.1730 udsteder Jørgen en obligation på 100 rdl. til Reinholt Petersen, borger og handelsmand i Haderslev, til 5% p.a. med pant i hans ejendomsgård og tilhørende fæstegård i Binderup med rørendes og urørendes gods.

18.10.1734 udsteder Jørgen en obligation på 40 rdl. til mons. Bendix Holst i Haderslev.

Man har efterhånden forstået, at temperamenterne ofte var lidt vanskelige at styre, hvilket tit fremgår af brøderegistret, her fra 1733:

Jørgen Andersen er formedelst de Jes Dragon i Vonsild tilføjede verbal Injurier tilfunden vorden afsagte Dom, for hans Forseelse proportionerede, og af Hr. Amtmands Excell. det determinerede Brøde bør at ansættes til 1 Rdl.

Jørgen dør 65 år gammel i juli 1748 og bliver begravet i Sdr. Bjert den 18. juli s.å. Hans kone - Maren Jesdatter - dør i marts måned 1750 og bliver begravet den 12. marts s.å.

Søren Sørensen Truelsen blev født i 1704 i Lille Anslet i Aller sogn, hvor hans far Søren Truelsen[6] havde en helgård på 1 plov eller 2 otting. Hans mor var Ingeborg Pedersdatter, som døde i Ll. Anslet i Aller sogn i 1747. Deres herkomst kendes iøvrigt ikke.

Søren blev trolovet med Dorthe Marie Jørgensdatter til Juhlsminde i Binderup den 27. september 1731, og de blev gift i Sdr. Bjert kirke den 6. november s.å.

Inger Marie Sørensdatter (1732 - efter 1772). Hun blev i 1755 gift med Nis Sørensen fra Sjølund i Vejstrup sogn.

Maren Sørensdatter (1735 - efter 1772). Hun blev i 1758 gift med Jes Pedersen fra gården Elskager - og de overtog Juhlsminde.

Ingeborg Sørensdatter (1737 - efter 1772). Hun giftede sig i 1763 med Hans Nielsen fra Rojbøl i Øster Lindet sogn, hvor de bosatte sig.

Karen Maria Sørensdatter (1742 - 1809). Hun giftede sig i 1763 med Jens Hansen Tryk fra Rojbøl i Øster Lindet sogn, hvor de bosatte sig[7].

Man ved ikke præcist, hvornår Søren har overtaget Juhlsminde, men af brøderegistret for 1733 fremgår:

Det fremgår senere af panteprotokollen, at Søren i realiteten besidder 1/2 ejendomsgård og 1/2 fæstegård.

Af skyld- og panteprotokollen for Tyrsted herred fremgår følgende om Sørens økonomi:

Det store lån i 1739 skyldes at svigerinden Karen er blevet gift til Eltang, og at han har været kontraktlig forpligtet til at udrede 500 rdl. til hende som hendes kommende fædrene og mødrene arv. Dette viser, at familien Jørgen Andersen var særdeles velhavende, idet den beregnede og samlede arv har været omkring 2.000 rdl.

Långiverne, Trouls Dethlefsen og sognefoged Hans Dethlefsen fra Grønninghoved i Vejstrup sogn, har givet været slægtninge til hans fader, Trouls Sørensen.

Rasmus Nissen, Søren Traulsen, Hans Jørgensen, Bertel Hansen, Peder Andersen og Jens Hansen er ved et høje amts decret tilfundet at svare brøde, enhver 1 rdl. formedelst de udi Synderhaug uden vedtagelse med samtlige lodsejere deris bester har indeslag.

Jens Hansen, Søren Trouelsen, Nis Kock, Per Andersen, Ancher Rasmussen, Nis Hansen og Peder Danielsen efter befaling ej mødt med deres Quiterings bøger, svarer brøde a 4 sk.

At tingbogen for Tyrstrup herred fremgår, at Søren på tinget den 18.6.1754 bliver curatorio nomine for Inger Nielsdatter i Skourup som collateral-arving i boet efter hendes afdøde broder: salig missionaire til Tranquebar i Ostindien, herr Nicolai Dall, idet hendes mand på grund af svaghed ikke kunne være til stede.

17.9.1754 fremstår Søren som curator for Anna Laues i Taarning i en sag mod Sara og Maren Lauesdøtre og Claus Lauesen i Taarning, der er repræsenteret ved Mathias Hansen i Sillerup og Matz Matzen i Stenderup.

Søren Truelsen dør i april 1757 52 år, 5 mdr. og 14 dage gl. Han blev begravet i kirken den 21 april s.å.

20.09.1757 som Søren Truelsen udi Binderup ved døden er afgangen sig efterladende en enke naunlig Dorothea Sørens tillige med 4 børn, naunlig Inger Marie gift til Nis Sørensen i Siøllund, Maren Sørensdatter ugift nu 22 år, Ingeborg Sørensdatter ugift nu 20 år og Karens Sørensdatter 16 år gammel, . . . for enken på hendes begæring til at vorde hendes lavværge . . . hendes svigersøn Nis Sørensen af Siølund og til formyndere og curatores for de øvrige 3 børn vorder constitueret:

Året efter hans død bliver hans 23-årige datter gift med Jes Pedersen fra gården Elskager i Bjert, der samtidig overtager Juhlsminde.

Dorthe Marie Jørgensdatter døde 69 år gl. i oktober 1772 i Binderup og blev den 4. november s.å. begravet i kirken. Ved hendes død er hele hendes familieforhold opregnet: forældre, mand og de 4 dalevende børns familieforhold.

Skriftligt materiale stillet til rådighed af Ole Henrik Toftegaard, Strandvejen 76, 2900 Hellerup

[1] I notatet er anført gårdnavne, som alle er af senere dato.

[2] LAA 103 H I

[3] Teksten står på tysk og er vanskelig at læse.

[4] Udgivet af landsarkivar Hans H. Worsøe.

[5] Haderslev.

[6] Søren Truelsen er nævnt i jordebøgerne af 1689, 1698 og 1706.

[7] Se om denne familie i mit notat om Familien Tryk.

01.09.1733	Udsteder obligation på 102 rdl. courant mønt til sr. Claus Andersen i Hejls
28.07.1735:	Udsteder obligation på 50 rdl. til Hans Jepsen i Quidstrup
11.03.1739:	Udsteder obligation på 20 rdl. til sognefoged Jørgen Clausen i Hejls
05.08.1739:	Udsteder obligation på 400 rdl. til sognefoged Hans Detlefsen og Trouls Dethlefsen i Vejstrup Roy af børnepenge tilhørende salig Hack Johannesens søn, Nicolaj Hacksen i Hejls til 5% p.a.
19.04.1747:	Udsteder obligation på 100 rdl. til Johann Clausen Assenholm i Hejls
04.08.1752:	Udsteder obligation på 100 rdl. som sikkerhed for kaution for lån fra Erich Michelsen i Siølund til Jørgen Jørgensen i Binderup
06.05.1754:	Udsteder obligation på 130 mark til løjtnant Johan Christian Borck i Kolding til 5%