Garvere i 9 generationer

De fleste i familien er bekendt med familieforholdet til Flachs Garverier - men er familien også klar over, at garvertraditionerne rækker meget længere tilbage i tiden.

På grundlag af skriftlige kilder lader det sig gøre at komme helt tilbage til 1600-tallet. Samtidig er dette historien om, hvordan traditioner lever videre i de samme familier, og hvordan man giftede sig i familier med samme håndværksmæssige traditioner. Måske har det også haft betydning, at børnene ved at uddanne sig i samme fag kunne overtage fædrenes virksomheder, d.v.s. bygninger og redskaber. Af de gamle laugsprotokoller kan man se, at håndværksvirksomhederne frem til midten af 1850’erne var små virksomheder, der typisk gav beskæftigelse til en mester, en svend og en dreng. Ofte boede alle beskæftigede med deres familier under samme tag.

Historien starter i Sæby med en Wilsbech og slutter i Ebeltoft med en Flach og i en sidegren finder vi Frederik Carl Emil Thomasen.

Slægten Wilsbech stammer fra Vendsyssel. Slægtens hjemstavn er formentlig Vilsbæk i Holbøl sogn i Sønderjylland. Den tidligst kendte mand i slægten, Rasmus Wilsbech, er muligvis kommet til Jylland fra Gulland (Gotland - dansk indtil 1645), idet hans fædrene arv stod hos en søster på denne ø. Det antages, at hans far som så mange andre jyder har beklædt en fogedstilling eller lignende der.

Rasmus Wilsbech var født omkring 1597 og døde i Sæby den 27. januar 1645 i sin alders 49. år. Han blev begravet i en muret grav mellem kirkens nordvæg og alteret, og over graven blev der i 1652 hængt et epitafium med hans og hustrus, 9 børns (5 levende (3 drenge og 2 piger), 2 spæde i svøb og 2 andre døde med et lille rødt kors over hovederne), og hustruens anden mands portrætter og biografiske data. Tavlen hænger endnu i kirken, men det murede gravsted under korgulvet blev i 1728 købt af købmand Peder Nielsen Kragelund, som lod det rydde. Rasmus Wilsbeck var 1635 ridefoged til Asdal, hvilken stilling han vist beklædte til sin død. Den 19. december 1638 tog han borgerskab i Sæby og gav til borgerskabspenge 24 sletdaler, men skulle så også for livstid være forskånet for sandemands, kæmners, kirkeværges og skatteopkrævers bestilling. Han var en i økonomisk henseende velstillet mand og ejede en stor gård i Sæby, til hvilken hørte en have kaldet “paradis” nord for åen, og han hørte til borgerskabets spidser.

Til kirken gav han 1642 en stor, læderindbundet regnskabsbog, der blev benyttet til 1764, og som nu findes i landsarkivet i Viborg. Han tituleres i denne bog “gudfrygtig, ærlig, vis og fornemme velagtede mand”. 1646 gav han henved 100 sletdaler til kirken, 50 til hospitalet og 50 til fattige skolebørn i Sæby Latinskole. Hans sønner fik hver 1.000 sletdaler i fædrenearv.

Han var gift med Anne Jørgensdatter, som var født omkring 1604 og død i Sæby den 2. juli 1682 i sin alders 79. år. Hendes familieforhold kendes ikke, men da en bror til hende, Henrik Jørgensen, 1645 blev beskikket til hendes børns værge, må han vel have boet i eller i nærheden af Sæby. Hun ægtede 2. gang omkring 1652 Claus Nielsen, født omkring 1616 og død i København omkring 1687, begravet i en kirke der. Han var vist også født i Sæby og blev student 1636 fra Slangerup og i 1643 var han rektor ved Sæby Latinskole. 1655 blev han afskediget fra skolen på grund af efterladenhed. 1. december 1652 afsagde bytinget dom i en sag mellem ham og hans stedbørns værge, Henrik Jørgensen, angående børnenes fædrenearv, og 23. februar 1653 tilbød han at betale arven til magistraten. Da kapellaniet i Sæby var ledigt 1653, lod han sig forlyde med, at han ville være kapellan, hvad han dog ikke blev. 1653 havde han en proces med magistraten, fordi han ikke ville skatte sin hustrus og børnenes formue og gods. Efter at være blevet afskediget som rektor var han i en årrække provstiskriver for regnskabsprovsten over vendelbo provsti, dr. med. Poul Moth, men da han omsider kom i økonomiske vanskeligheder, begik han underslæb mod en del kirker, og 1671 brast det sammen for ham. Torslev kirke fik udlæg i hans faste ejendom og fik 20. december 1682 indvisningsdom i ejendomme, og de andre kirker (Aaby, Biersted m.fl.) fik intet. Senere drog han - efter hustruens død - til København, hvor han døde.

Rasmus Wilsbech havde fem børn, der overlevede ham, men hvis rækkefølge er noget uvis:

Margrethe Rasmusdatter Wilsbech (omk 1635 - før 1691). Hun blev gift med Søren Andreasen Gjedsmann (omk. 1630 - 1691), der ligesom faderen var felbereder i Sæby.

Kathrine Rasmusdatter Wilsbech (omk 1635 - 1698). Hun giftede sig med Christen Poulsen Børialsen, som var ridefoged til Bangsbo og borger i Sæby. Han må være død inden 1688, hvor hun var gift med Christen Nielsen i Hjørring.

Frederik Rasmussen Wilsbech (omk 1640 - 1688). Han blev præst i Torslev og Lendum og var gift med præstedøtrene Anne Thomasdatter Jetsmark og senere Else Lauridsdatter Bjørn.

Otto Rasmussen Wilsbech (1643 - 1689). Han blev cand theol og udpeget til medhjælper og efterfølger for præsten Hans Erik Horne i Mosbjerg og Hørmested. Han var gift med dennes datter Ingeborg Hansdatter Horne og senere Anne Christensdatter Elling. Imidlertid døde Otto inden præsten.

Jochum Rasmussen Wilsbech, som var født i 1630’erne og døde i 1670’erne, ved man ikke så meget om. Han var myndig 1657 og boede i Sæby 1662. Hans hustru kendes ikke, men han havde børnene:

Rasmus Jochumsen Wilsbech (omk 166x - ). Han var født i Sæby og tog skudsmålsvidne af Sæby Rådstue den 13. juni 1688. Han var da ungkarl, og har formentlig forladt byen.

Jacob var også født i Sæby, og tog skudsmålsvidne af Sæby Rådstue den 1. april 1696, hvor han var ungkarl. Han lærte felberederprofessionen hos sin fasters mand, Søren Gjedsmann i Sæby, og 1713 var han felbereder i København. Her blev han gift med Anna Rasmusdatter (1660 - 1736), og de fik - omend ikke flere - datteren:

Hun giftede sig 1726 med Christopher Cramer (1698 - 1743), der var garver i København. De fik børnene:

Anna Marie Cramer (1728-1817). Hun giftede sig med Chr. Ritter, som var felbereder.

Mette Cathrine Cramer (1730 - ). Hun giftede sig med Henrik Wiedemann, som var sadelmager.

Baltzar Cramer (1732-85). Han var garver. Han giftede sig i 1757 med Elisabeth Catharina Schwartskopff[1].

Otto Cramer (1736-1814). (Nr. otte!). Han var garvermester i København. Han giftede sig i 1758 med enken Maria Elisabeth Lund[2].

Efterkommere af denne familie lever formentlig stadig under navnet Cramer, ligesom børn er giftet ind i familier med navnene Wilsbech (! - denne familie var bl.a. ejer af Gadevang Teglværk i Hillerød), Mourier, Korn, Blichfeld, Brasen, Høegh-Guldberg m.fl.

Christopher Cramer døde i 1743, og sønnerne fik lavet et ligvers til begravelsen. Ligverset findes nu i samlingen af Danske Ligvers på Universitetsbiblioteket i Oslo[3].

I 1744 giftede Cathrine sig i 2⁰ med Jens Hellemann (1720-55). Han kom fra Norge - formentlig fra Bergen - og var også garver. De fik et barn sammen:

Søndag den 4 maj 1755 døde Jens Hellemann og blev begravet i Vor Frue Kirkes kirkegård. Også han fik et ligvers. Ligversene er en lang jammertale over døden og indeholder ikke særlige oplysninger om afdøde.

Johannes Hellemann slog sig ned som garver i Hillerød, hvor han i 1768 giftede sig med Anna Christina Sandberg (1747-1831).

Hun var datter af Ole Jørgensen Sandberg og Helvig Marie Jacobsdatter Maar (1719-94). Han var ansat ved det Kgl. Frederiksborgske Stutteri i Hillerød.

Jens Hellemann (1769- ), som bosatte sig, blev gift og stiftede familie i Holsten.

Elisabeth Hellemann (1773-1845). Hun giftede sig først med Johannes Kirchner og senere med Balthazar Weilbach (1767-1850). Han var overskærermester og DM. I 1830 var han forlover for Sara Dorthea Hoffmann og Wilhelm Flach - som han begge havde familiemæssig tilknytning til.

Jørgen Hellemann (1777-1831). Han er døbt Ole Jørgensen Hellemann. Se nedenfor.

Andreas Wilsbech Hellemann (1780-1817). Han var tømrermester i Roskilde og havde 4 børn.

Jørgen Hellemann fik den 28. august 1798 i København svendebrev (på tysk) som garver. Den 2. februar 1801 aflevede han sit mesterstykke og blev optaget som garvermester i Københavns Garverlaug. Efter sin første hustrus død i 1802 forpagtede han garveriet ved Langtved (v. Holbæk), men beholdt ved siden af garvergården i Borgergade i mange år. I Langtved Garveri udfoldede han en stor virksomhed, navnlig under Napoleons krigene. Han blev senere forpagter på Ryegård, som sammen med Trudsholm (i nabosognet) og Barritskov i Jylland udgjorde stamhuset Rosenkrantz.

Efter hans død beholdt enken forpagtningen til 1837, hvorefter hun boede et par år i København, inden hun 1839-66 boede i Rye mølle og 1866 til sin død igen i København. Med grev Henrik Jørgen Scheels samtykke overdrog hun i 1851 forpagtningen af Rye mølle til sin søn.

Jørgen Hellemann giftede sig i 1800 med Boline Tagesdatter (1749-1802). Hun var gift 1. gang i 1774 i Hillerød med Ole Iversen Falk (1745-91), der var garver i Hillerød. Hun giftede sig 2. gang i 1792 i Hillerød med enkemanden Jens Svendsen Holm (1735-99), der var fhv. borger og garver i Helsingør. I 1800 giftede hun sig 3. gang i Hillerød med Jørgen Hellemann. Hun fik ingen børn i de sidste to ægteskaber.

Iver Hagen Falk (1782-1862). Han blev gift med Elisabeth Cathrine Cramer (oldebarn af Cathrine Wilsbech) og var garver i Vintremølle ved Ryegård.

Anne Florentine Falk giftede sig i 1803 med murersvend Johan Leopold Hoffmann (1779-1836). De fik børnene:

I sit andet ægteskab giftede Jørgen Hellemann sig med Frederikke Dorthea Wellerup (1782-1814) i 1802. De fik 8 børn, deriblandt forfatteren til en af nærværende kilder, rigsdagsstenograf, cand. polyt. Alfred Hellemann.

Jørgens storesøster Ulrikke Helvig Marie Hellemann giftede sig i 1793 med Elias Flach (1756-1851).

Elias var søn af en garver i Andelfingen, og dennes far boede i Flaach. Begge disse to småbyer ligger ca 20 km fra Scaffhausen i Schweiz.

På en kirkestol i Schaffhausen findes endnu (i 1893) slægten Flachs våben afmalet. Det består af en femkantet plade, hvis overkant er vandret, mens de to til samme stødende kanter er lodrette, og de to nederste kanter danner en stump vinkel med hinanden. Over pladen findes en hjelm med tilhørende dekoration på hver side og derover et par alpehorn. Midt på pladen findes en hvidmalet stjerne, en regulær femkant, hvis sider er forlængede til skæring med hinanden, og i det nederste hjørne er der malet et grønt kløverblad. Den øvrige del af pladen er malet rød. Alpehornene er halvt røde og halvt hvide, hjelmen er hvid, og dekorationen ved hver side er halvt rød og halvt hvid.

I tyveårsalderen rejste Elias Flach bort fra hjemmet først til Paris og derefter til Schweiz, Tyskland og Østrig. Han fik beskæftigelse overalt hvor han kom hen. I Berlin har han set Frederik den Store. I Frankfurt am Main blev han hvervet til soldat i Danmark. Han var en fortrinlig billardspiller og underviste de danske officerer i dette spil, som dengang omtrent var ukendt her i landet. Under slaget på Rheden den 2. april 1801 gjorde han tjeneste i Københavns væbning.

Elias Flach havde i flere år Toldbod Vinhus og blandt hans gæster kunne nævnes søhelten Peter Willemoes samt grev Horn med søster, hvoraf den førstnævnte boede der i længere tid. Grev Horn var deltager i mordet på Gustav den 3. Han og hans søster blev udvist af landet.

Elias Flach var i mange år restauratør i København og giftede sig i 1793 med Ulrikke Helvig Marie Hellemann. De fik børnene:

Jacob Flach (1794- omk 1840). Han var skibskaptajn og siden plantageejer i Providence i Rhode Island, USA, hvor han giftede sig - men ikke efterlod livsarvinger.

Frederik Elias Flach (1802-66). Han var bager i København og gift to gange.

Balthazar Flach (1809-60). Han var fyrbøder og senere hovedbud ved De Sjællandske Jernbaner. 5 børn.

Elias Flach giftede sig anden gang i København i 1810 med Ane Dorothea Sørensen (1790-1872). De fik børnene:

Dorothea Emilie Frederikke Flach (1813 - ). Hun blev gift med Christian Frederik Hellemann (1814-63), som var nevø til Ulrikke Hellemann! Han var iøvrigt liberist ved hoffet.

Martha Kirstine Elisabeth Flach (1816-69). Hun giftede sig med en skomager Frederiksen og fik to børn.

Elias Flach døde iøvrigt hos sin søn i Århus i en alder af næsten 95 år. Da konen overlevede ham og døde i Vartov stiftelse i 1872, har jeg en formodning om, at hun kan have været syg og svagelig i sine sidste år.

Sønnen Vilhelm Flach giftede sig i 1830 i København med Sara Dorthea Henriette Hoffmann (se ovenfor). De kendte hinanden, fordi Vilhelms onkel Jørgen Hellemann havde været gift med Saras bedstemor Boline! Vilhelm havde iøvrigt på dette tidspunkt arbejdet nogle år som garversvend for Jørgen Hellemann i Langtved. I 1826 tog han borgerskab i Holbæk, og oprettede her et garveri i ejendommene Algade 6-10. I 1845 flyttede han virksomheden til Århus (se nedenfor).

Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-97). Han giftede sig i 1859 i Randers med Marie Pedersen. De fik 9 børn. Han var garver og videreførte garveriet i Århus efter faderen. Se nedenfor.

Jørgen Hellemann Flach (1831-1900). Han var købmand i Skanderborg, hvor han havde forretning ved Slotssøen. Frederik Carl Emil Petersen var kommis hos ham i 1870 og lærte her sikkert Vilhelmine at kende. Jørgen var gift med Ane Margrethe Schibler, og de havde 4 børn.

Balthazar Ulrik Elias Flach (1837- ). Han var oprindelig landmand, men skiftede så over til garverfaget. Han deltog i krigen i 1864 og var med ved forsvaret af Dybbøl og var på Als, da tyskernes overgang til denne ø fandt sted. Han var senere garversvend i Århus i broderens virksomhed.

Dorothea Vilhelmine Flach (1839- ). Hun blev i 1870 gift med købmand Frederik Carl Emil Petersen i Skanderborg. De havde 4 børn. Det er Frederik Carl Emil Thomasens bedsteforældre.

Da Vilhelm Flach i 1845 kom til Århus, startede han sit garveri i den gamle toldbod på Ågade. Denne bygning er senere flyttet til købstadsmuseet Den gamle By i Århus.

I 1859 havde han overdraget garveriet til sin søn Carl Theodor Flach (1830-97), som i 1859 fik borgerskab som garver i Århus og etablerede virksomheden Carl Flachs Garveri. I 1863 købte han ejendommen Fiskergade 51 med det Steenbergske Garveri, der havde eksisteret siden 1776, og senere købte han også et garveri på Vesterbrogade. Efter en tid samlede han hele virksomheden i Fiskergade, hvor han drev en efter tiden stor virksomhed med 25-30 svende.

I 1894 overtog Carl Flachs søn Peter Vilhelm Flach (1861-1928) virksomheden[4]. I 1910 omdannede han virksomheden til et aktieselskab.

Efter en grundig uddannelse i ind- og udland optog han sine sønner Carl Flach (1896-1957) og Vilhelm Flach (1901- ) som hhv. teknisk og forretningsmæssig direktør. De videreførte herefter firmaet. Ved firmaets 100-års jubilæum i 1959 var Carl Flachs søn Vilhelm Flach (1927- ) optaget som underdirektør og teknisk leder i firmaet.

I 1966 købte Flachs garverier det lukningstruede A. Knudsens Læderfabrik i Ebeltoft - og ved en flytning af virksomheden kunne Aarhus Stiftstidende opnå en udvidelse af bladvirksomheden i den centrale del af Århus. De to garverivirksomheder blev herefter videreført i Ebeltoft under navnet Aktieselskabet Carl Flachs Garverier, herunder A. Knudsens Læderfabrik.

Som følge af ugunstige tider for lædererhvervet måtte den samlede virksomhed imidlertid lukke i 1980’erne - og siden har de tomme bygninger stået forladte og mere og mere forfaldne i Ebeltoft. Med denne lukning stopper historien om garvernes stolte familietraditioner gennem 9 generationer også.

[1] Bryllupsdigt i Det kgl. Bibliotek.

[2] Bryllupsdigt i Det kgl Bibliotek.

[3] Jeg har en kopi af dette vers.

[4] Han opkøbte jord i Skåde bakker i den sydlige udkant af Århus (omkring Hørhavevej) og tjente store summer på en senere udstykning.