Frederik Carl Emil Thomasen var enebarn og født i Skanderborg den 28. juli 1897. Hans forældre var sekretær ved Skanderborg Amtsråd, branddirektør og medlem af Skanderborg Byråd, cancelliråd, exam. jur. Lauritz Thomsen og hustru Marie Petersen.

I 1909 blev faderen forstander for Randers Kloster, og her boede Frederik i sin ungdom. Han blev student i Randers 1915 og læge i 1923. Efter sin turnustid på en række hospitaler i København og provinsen, uddannede han sig til specialist i øre, næse og hals på Rigshospitalet.  I 1931 blev han sygehuslæge på Sct. Josefs Hospital og fra 1946 overlæge på Randers Sygehus. Fra 1931-72 drev han tillige privatpraksis i Randers.

Han var kendt som en dygtig kliniker og nød stor anseelse som kirurg på sit felt. Dette gjorde ham meget afholdt af patienter og personale.

Frederik var også engageret i Røde Kors og fik deres mindetegn i 1946 for krigshjælpearbejde 1939-46 og hæderstegn i 1951. I mange år sad han i repræsentantskabet for Randers Disconto- og Lånebank, og her kendte han udmærket min farfar P. Løve Østerbye.

Familien boede til leje i en villa før de i 1942 flyttede ind i Villa Vesta på Vester Altanvej. Her boede familien frem til 1975, hvor de igen flyttede i lejlighed. De sidste år boede Frederik og Valborg i Randers Kloster. De købte i 1938 sommerhuset Molsbo ved Bogens Strand, og her opholdt familien sig hver eneste sommer. Huset er nu overtaget af sønnen Ole.

Frederik døde i Randers Kloster den 29. december 1991.