Skødstrup sogn

Skødstrup sogn omgives af Hornslet, Hjortshøj og Egå sogne samt Kalvø Vig. Kirken ligger ca 14 km NØ for Århus og ca 28 km SØ for Randers. De især mod N og V højtliggende, temmelig ujævne jorder (højeste punkt Kampehøj 117 m; Vorre Bakke med storslået udsigt over omegnen; Vosnæs Pynt (med Hundshøj) med traktørsted ved Kalvø Vig er et yndet udfugtssted) er overvejende lermuldede. En del skov (Havskov, Horsehave, Savmølleskov, Vosnæspynt, Gedehave, Busketterne og Indelukket). Gennem sognet går landevejen fra Århus til Grenå og Ebeltoft samt Århus-Ryomgård banen.

Befolkningen i 1921: 1292 (1801: 573, 1850: 821 og 1901: 1189), boende i 288 gårde og huse. Det samlede hartkorn (1905): 417 tdr; 71 gårde med 399 og 95 huse med 17 tdr hartkorn, samt 60 jordløse huse. Ejendomsskyld (1924): 5.377 tkr, deraf jordværdi: 2.872 tkr. Areal 2.319 ha, hvoraf (1919) besået med hvede 124, rug 47, byg 256, havre 441, blandsæd til modenhed 45, kartofler 33, foderroer 284; brak udgjorde 136, grøntfoder og græsning 518, haver o.lgn. 53, tørvemoser 5, skov 218 og vandarealer 3. Kreaturhold (1923): 389 heste, 1802 stk. hornkvæg (deraf 1032 køer), 26 geder, 55 får og 1710 svin.

I sognet byerne: Skødstrup – 1921: 70 gårde og huse med 242 indb. – med kirke, præstegård, skole, forsamlingshus (opført 1893), fattiggård (opført 1879, 34 pladser), brugsforening, 2 købmandshandler, mølle, mejeri (fra 1909), vandværk (privat), jernbaneholdeplads og postekspedition. Vorre med brugsforening, købmandshandel og andelsmejeri (Lykkesholm fra 1890). Segalt med skole og mølle. Studstrup med Kalvø Vig Kystsanatorium (opf. af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse – plads til 30 piger). Åstrup, Svinbo, Løgten (Ny Løgten) – 1921: 48 gårde og huse med 222 indbyggere – med kro, 2 købmandshandler, privat vandværk, markedsplads (marked første onsdag i hver måned med heste og kreaturer), jernbane- og telegrafstation samt postekspedition. Grevelund, Indrupgårde. Gårde: Hovedgården Vosnæs (Vosnæsgård) har 89,3 tdr. hartkorn, ejendomsskyld 850 tkr, deraf skoven 160, jordværdi 566; ca 608 ha, deraf ager 370, eng 13, skov 210. Bøgely: 10,4 tdr. hartkorn, ejendomsskyld 100 tkr, jordværdi 68; ca. 77 ha, deraf ager 61, eng 5, skov 7. Studstrupgård: 11,2 tdr. hartkorn, ejendomsskyld 110 tkr, jordværdi 73 tkr; ca 70 ha, deraf ager 68, skov 1. Ny-Løgten, Åstrupgård, Vorregård, Holmegård, Skovly (tidligere Vasken, indtil 1866 kro). Gammel-Løgten, skovridergård med udskibningssted. I Skødstrup sogn var der 1923 6 fiskere, der ejede 12 fartøjer (deraf 4 med motor).

Skødstrup er egen sognekommune med tingsted i Hornslet og hører under Øster Lisbjerg herred i Randers amt.

I kirken findes epitafier over Søren Rasmusen Rytter på Indrupgård († 1634) med hustru og over sønnen, præsten Rasmus Sørensen Rytter († 1670) med to hustruer. I koret findes en ligsten over Christen Juel til Donslund († 1608). Ved døbefonden findes en ligsten over Jesper Thygesen til Kirkholts datter Kirsten († 1655).

Hr. Peder Skram mageskiftede 1446 Damsgård i ”Skipstrup” sogn, Lisbjerg herred til Øm Kloster. Damsgård lå i den nu forsvundne Vosnæs by og tilhørte 1563 kronen. I middelalderen ejede Øm kloster det meste af sognet. Ny-Løgten blev samlet 1866 af kroejer Mogens Jørgensen Blach.

I Segalt har ligget en gård Kirkeholt, som i 17. århundrede oprettedes til adelsgård af Holger Rosenkrantz og senere ejedes af Jesper Thygesen, hvorefter den snart (før 1664) er blevet nedlagt og vistnok lagt ind under Segalt. Borgpladsen med spor af volde og grave sås endnu i 19. århundrede, ligesom der er oppløjet store munkesten og andre levninger af en gammel bygning. Sænkningen SV for banken har været sø. Nu er der eng, der endnu kaldes ”Kirkeholt Dam.

Indtil 1537 var Skødstrup sogn anneks til Hornslet. Det blev da eget pastorat, hvortil Elsted i Vester Lisbjerg herred var anneks fra ca. 1574 til 1874.

Kirkebogen for Skødstrup sogn[2] går tilbage til 1620 og er dermed den ældste kirkebog i det gamle Randers amt. I begyndelsen af 1600-tallet opfordrede flere biskopper deres præster til at føre kirkebog, men en egentlig befaling herom kom først under Christian den 4., som med reskript af 17. maj 1646 befalede præsterne at føre en kirkebog.

Bogen er påbegyndt af præsten Rasmus Sørensen Rytter, som stammede fra Indrupgård (se ovenfor). I indledningen til ”Liffsens bog”, d.v.s. bogen over fødte er skrevet:

Desværre er kirkebogen ikke helt komplet. Kirkebøgerne for fødte omfatter årene: 1620-24, 1632-65, 1670-1809 og 1814 - i dag. Konfirmerede er opført i perioderne 1745-1809 og 1814 – i dag. Trolovede 1744-98. Viede 1744-1809 og 1814 – i dag. Døde 1631-67, 1670-1704, 1739-1809 og 1814 – i dag. Kirkebogen for perioden 1809-13 er forsvundet og menes at være gået tabt ved præstegårdsbranden den 15. april 1878. Lige som det kan være tilfældet i andre sogne, kan der mangle indførelser af kirkelige begivenheder, fordi præsten i perioder har været syg eller bortrejst eller ret og skær som følge af efterladenhed.

En gennemgang af kirkebogen viser, at landsbyerne Vosnæs og Indrup blev nedlagt midt i 1600-tallet, idet landsbyernes jord blev lagt ind under Vosnæsgård. I tidligere tid har der endvidere været en lille annekskirke (eller kapel) i Segalt. I kirkebogen optræder også flere lokaliteter, som nu er forsvundet, f.eks. Segalt Skovhus og Træskohuset.

Ud over de kirkelige handlinger har de forskellige præster også indført en række oplysninger om befolkningen, som det i dag kan være ganske morsomt at læse. Ved en barnedåb i 1644 blev en navngiven udlagt til barnefader, hvorefter præsten i kirkebogen skrev: quod procul dubio falsum (hvilket uden tvivl er falsk).

Mange af de slægtsnavne, som sognets befolkning har båret frem til i dag, kan følges tilbage til 1600-tallet. Det gælder således slægtsnavnene: Bonde, Fisker, Groesen, Juel, Molbo, Prang, Rytter, Sparre, m.fl.

[1] Lidt forkortet.

[2] De ældste dele af kirkebogen kan i dag findes på Internettet, hvor Lars Jørgen Helboe har foretaget en registrering af oplysningerne.