Bondegården i Segalt i Skødstrup sogn. 

Den sidste fæster på bondegården i Segalt i Skødstrup sogn var Peder Rasmussen Damsgaard, som i 1810 fik skøde på ejendommen. 

Peder Rasmussen var født i 1756 i Hjelmager, og han blev gift 1° i 1791 med Anne Nielsdatter. Hun døde 39 år gl. i 1805 og en måned efter trolovede han sig med pigen Kirsten Andersdatter (født 1775) af Hjelmager. De blev gift i august s.å. 

I 1810 fik Peder Rasmussen følgende skøde på ejendommen: 

Skøde. 

Jeg Jørgen Mørch Secher til Wosnæsgaard og Scharføgaard, landvæsens commissær tilstår hermed at have solgt og afhændet til gårdmand Peder Damsgaard, Segalt, ifølge vedhæftede kiøbe kontrakt dateret 2de december 1809 den af ham påboede  og ifæstehavende gård i bemeldte Segalt bye, Schiødstrup sogn Øster Lisbjerg herred, Randers amt, stående til hartkorn agger og eng 4 tdr. 6 skp. siger fire tønder seks skjepper samt skovskyld 2 fjdk. 1 11/13 alb. siger toe fjerdingkar en elleve trettendedele album med tilhørende jorder, bygning, besætning og inventarium for den kiøbesumma 2.000 rdlr. dansk curant, og da kiøberen bemeldte Peder Damsgaard nu haver betalt mig berørte toe tusinde rigsdaler så sælger skiøder og afhænder jeg herved fra mig og mine arvinger til ham og hans arvinger fornævnte eiendom med alt det foranførte, tilhørende og det med samme rettigheder og forpligtelser, byrder og herligheder som jeg den selv ejet haver alt efter bemeldte kiøbekontrakts indhold, og skal altså bemeldte gård med sit tilliggende samt bygning, besætning og inventarium således som anført er fremdeles tilhører merbemeldte Peder Damsgaard og hans arvinger som en lovlig tilkøbt eiendom hvilken jeg og arvinger forbindes til at hjelme ham efter loven, og skulle nogen af ejendommen formedelst min vanhiemmel ham fravindes ved lov og dom da skal det forvundne blive ham godtgiort i forhold til kiøbesummen.

 

Til bekræftelse under min hånd og zignet samt 2de vitterligheds vidners underskrift.

 

Wosnæsgaard den 12. juni 1810. 

Derefter indførtes den i skødet omtalte købekontrakt, der har følgende ordlyd: 

Kiøbe contract

 

Imellem mig kammerråd Jørgen Mørch Secher til Wosnæsgaard som sælger og mig Peder Damsgaard som kiøber af den af mig påboede gård beliggende i Segalt Bye i Schiødstrup sogn, Øster Lisbjerg herred, Randers amt og stående for hartkorn agger og eng 4 tdr. 6 skp. siger fire tønder seks skiepper samt skovskyld 2 fjdk. 1 11/13 alb. siger to fjerdingkar en elleve trettendedel album.

 

1. Jeg kammerråd Secher sælger og overdrager hermed til fornævnte Peder Damsgaard bemeldte mig tilhørende gård i Segalt med bygning, besætning og inventarium, samt tilliggende jorder, således som samme i det hele nu befindes og således som jorderne ved udskiftning ere blevne gården tildelte intet i nogen måde undtagen af gårdens rette tilliggende af agger og eng, riishugst og tørveskiær, dog enhver - - - samt kongens forbeholdne rettighed uforkrænket og med den forbeholdenhed som herefter i denne kontrakt findes anført men iøvrigt med samme rettigheder og forpligtelser, byrder og herligheder som jeg den selv haver ejet haver for den kiøbesum 2.000 rdlr. siger toe tusinde rigsdaler dansk courant, og står ejendommen fra denne dag i alle mulige tilfælde for kiøbers regning og risiko.

 

2. Som undtaget fra dette salg forbeholder sælgeren sig al den bemeldte gårds grund værende overskud af eg og bøg m.v. og ligeså grunden hvorpå samme befindes, om og for så vidt den til fredning måtte blive indtaget ifølge skovanordningen i hvilke henseende kiøberen forpligtes til at holde sig disse såvel som hvad de Wosnæsgaard skoves udskiftning på bøndermarkerne enten allerede passeret eller herefter måtte passere efterrettelig.

 

3. Alle skatter og andre loulige byrder og udgivter som enten allerede ere eller herefter vil blive hæftende på ejendommen tilsvarer og betaler kiøberen fra denne dag hvor og når de skal præsteres uden ansvar for sælgeren.

 

4. Af kiøbesummen udbetaler kiøberen til sælgeren den 11. juni næstkommende 200 rdlr. og den 11. juni 1811 atter 375 rdlr. For resten af kiøbesummen 1425 rdlr. udsteder han i sidstmeldte termin til Hans excellence hr. geheime conferentzråd Gersdorff i Odense en lovlig tinglæst pante obligation som beståe a første prioritets panterettighed i den berørte ejendom med bygning, besætning og inventarium samt kiøberens ind- og udbo tilligemed alt hvad som ellers eies og eiendes vorder. ½ års opsigelse af capitalen fra en af siderne og 4 procento årlig rente som erlægges halvårs11. juni og 11. december hvert år.

 

Skulle køberen ikke se sig i stand til at præstere de 375 rdlr. som er bestemt til udbetaling den 11. juni 1811 da udsteder han derfor i samme termin til sælgeren en lovlig tinglyst pante obligation som består i 2den prioritets panterettighed i den købte ejendom og alt øvrige foranførte næst efter den første prioritets panterettighed som hans excellence hr. geheime conferentzråd Gersdorff derudi giver for de ovenmeldte 1425 rdlr. samt i øvrigt lige vilkår i henseende til opsigelse og renter som 1ste prioritets panthaver er bestemt.

 

5. Renterne af den del af købesummen som ej udbetales den 11. juni 1810 tager sin begyndelse fra samme dato og erlægges med 4 procent årlig halvårsvis nemlig 11. juni og 11. december hvert år.

 

6. Det fulde hoveri af gården efter hoveriforeningen forretter kiøberen indtil 11. juni 1810 men fra den tid forretter han alene hoveri som vedkommer korn og høe avlet indtil 1. november næstkommende, hvilken tid hoveriet da ganske ophører. Den fulde landgilde for året 1809, som er forfalden sidste mortensdag tilsvarer og betaler kiøberen uden afgang; men dernæst svarer han alene de ¾ af landgilden for året 1810, hvorefter samme da også ganske ophører.

 

7. Intet gårdens hartkorn må nogensinde sælges til nogen hovedgårds complettering eller til deraf at forrette hoveri; og da gårdens bygning er takseret til forsikring i landets almindelige brandcasse så holder køberen sig de deri gældende anordninger efterrettelig samt betaler ikke alene de dermed forbundne bekostninger fremdeles årlig med endog den brandhjælp som er betalt af forsikringssummen fra taksationens datum ligesom og taksationsforretningens bekostninger.

 

8. Når køberen har opfyldt hvad denne contracts 4. post bestemmer angående kiøbe summen erholder han snapstings termin 1811 loulig skøde på den ham solgte eiendom. Det stemplede papir til kiøbe contact og skiøde betaler køberen uden afgang i kiøbesummen.

 

9. Originalen af denne kiøbecontact forbliver i sælgerens værge hvorimod en bekræftet genpart overleveres kiøberen.

 

Til bekræftelse under vore hænder og forseglinger samt 2de vitterligheds vidners underskrevt.

 

Wosnæsgaard den 2. december 1809.

 

I.M. Secher      Peder R.S. Damsgaard

                       Med påholden pen.

 

Som vitterlighedsvidner:

 

R. Andersen af Mosegaard.

Jens Groesen af Segalt. 

Peder Rasmussen Damsgard døde imidlertid allerede i 1814, og fra skifteforretningen kan oplyses: 

Anno 1814 den 24. november indfandt undertegnede herredsfoged, justitsråd Stadfeldt som competent skifteforvalter, udi stervboet efter den ved døden afgangne selvejergårdmand Peder Damsgaard i Segalt for at foretage og afholde skifte og deling imellem enken Kirstine Andersdatter og den afdødes efterladte børn, som ere:

 

Af 1ste ægteskab en datter Karen 23 år, ugift, og i sidste ægteskab en søn Anders, 16 uger gammel, en datter Anne Kirstine, 8 år, en do. Kirstine, 6 år, en do. Maren, 3 år.

 

Enken var selv til stede med lavværge hendes broder Jens Andersen af Hjelmager, og som formynder for de umyndige stervboarvinger var til stede Peder Jensen, gårdmand af Rodschou.

 

Som vitterligheds- og vurderingsmænd var mødt sognefogden Rasmus Jensen af Aastrup og Søren Sørensen af Stustrup. I alle disses hos- og overværelse blev registreret og vurderet som følger:

 

rdlr.

mk.

skill.

I dagligstuen:

 

 

 

1 fyrrebord på krydsfod

2

-

-

2 fyrrebænke

-

3

-

3 træstole

-

5

8

1 fyrrestandskab

3

-

-

Derudi 5 par blårgarslagener af 2 rdlr.

10

-

-

12 stk. hørgarnsskjorter

12

-

-

1 slagværk

3

-

-

1 bliktragt

-

2

-

1 stk. rivejern

-

1

-

2 hyldefjæl

-

2

-

4 par karter

3

-

-

1 dragkiste

3

-

-

Derudi 4 lispd. hør

28

-

-

1 fyrrehængeskab

1

-

-

1 bilæggerkakkelovn

10

-

-

For 2 alkovesengesteder 2 stk. blåternet omhæng

1

-

-

2 do.

1

-

-

1 sengested med en rød- og hvidstribet olmerdugs overdyne

10

-

-

1 hvid vadmels underdyne

8

-

-

1 do. bolsters gl.

8

-

-

2 blåstribet hovedpuder

4

-

-

1 blårgarns lagen

1

4

-

1 blå og hvid olmerdugs overdyne

9

-

-

1 hvid bolsters underdyne

8

-

-

1 stribet do.

9

-

-

2 hvidstribet bolster puder

2

-

-

1 par blårgarns lagner

1

4

-

4 lertallerkner

-

1

-

 

 

 

 

I et lidet aflukke:

 

 

 

1 lygte

-

-

8

 

 

 

 

I øverste stuen:

 

 

 

1 sengested

4

-

-

1 blå og hvidtavlet omhæng

4

-

-

1 blå og hvid olmerdugs overdyne

12

-

-

2 gl. hvide bolsters underdyner

6

-

-

2 små stribede puder

1

3

-

1 par blårgarns lagner

1

4

-

1 blåmalet sengested med omhæng

8

-

-

Derudi 1 rødstribet olmerdugs hoveddyne

14

-

-

2 blå og hvidstribede underdyner

28

-

-

4 stribede hovedpuder

8

-

-

1 par hørgarns lagner

2

-

-

1 egedragkiste

16

-

-

Derudi 1 par grønne vadmels bukser

-

1

-

1 par hvide do.

-

1

-

1 par do.

-

1

-

1 stribet indertrøje

-

1

-

1 hvid vest

-

-

4

1 gl. hvid undertrøje

-

1

8

1 gl. hvid undertrøje

-

1

8

1 brun egekiste

4

-

-

Derudi 1 hvid trøje vadmel

2

-

-

1 blå undertrøje do.

5

-

-

1 blå kjole do.

8

-

-

1 stribet indertrøje

3

-

-

1 par underbukser

2

-

-

1 do.

2

-

-

1 broget ulden hue

-

2

-

1 par grønne bukser

-

3

-

1 par blå og 1 par hvide strømper

-

4

-

1 hat af uld

2

-

-

1 gl. blå kjole, vadmel

2

-

-

1 blåmalet egestandskab

5

-

-

1 stk. blårlærred 20 alen

10

-

-

1 bolster dynevår

6

-

-

1 lidet egehængeskab brunmalet

3

-

-

Derudi 3 tomme flasker

-

1

-

1 flisebord

3

-

-

2 stole af træ

1

-

-

1 lidet egeskrin

1

-

-

8 pd. uld

8

-

-

1 par støvler og 1 par sko

2

-

-

1 liden egetrædragkiste

2

-

-

Derudi fandtes intet.

 

 

 

7 hvide stentallerkner

1

1

-

1 krus med tinlåg

-

2

-

2 spølkummer og 1 tepotte

1

-

-

7 par tekopper

1

-

-

1 jernvægt

1

-

-

 

 

 

 

I kiøkkenet:

 

 

 

1 liden jerngryde

1

-

-

2 større do., beskadiget

3

-

-

1 træfad

1

-

-

1 jernpande

1

-

-

1 kobberkedel

10

-

-

2 messing håndkedler

6

-

-

2 halmkuber

1

-

-

1 flødebøtte og 1 balje

1

-

-

1 kiærne med stav

2

-

-

1 do. gl.

 

-

3

-

I bryggerset: 

kobberkedel i gruben med 1 tønde rum

40

 

-

 

-

1 kar

15

-

-

2 halvtønder

2

-

-

1 tønde

1

-

-

1 kornmål

-

2

-

2 baljer

1

-

-

3 gl. kornsolde

-

3

-

9 kornsække

9

-

-

1 hakkebræt og 2 standtønder

1

-

-

 

 

 

 

På loftet

 

 

 

2 standtønder

-

2

-

2 grynkuber og 2 løbe

-

4

-

2 pustere og 1 kasse

-

1

-

2 brændevinstræer m.m.

-

3

-

2 dækkener vadmel

6

-

-

1 slibesten

-

1

-

2 gl. høleer med drag

1

-

-

 

 

 

 

I herberget:

 

 

 

I en opslagen seng 1 gl. vadmels dyne

4

-

-

1 hvid bolster under do.

3

-

-

1 do.

4

-

-

2  gl. hovedpuder

2

-

-

1 par lagner

1

2

-

 

 

 

 

I hughuset:

 

 

 

1 hug stol

-

2

-

3 naure

1

-

-

1 buesauge

-

3

-

2 økser

1

-

-

1 jernstang

2

-

-

1 rydde økse

-

1

-

1 grav spade

-

1

-

1 gl. tørvespade

-

-

8

2 hug jern og spirbor

-

3

-

1 hammer og tang

1

-

-

1 båndkniv

1

-

-

 

 

 

 

I stalden:

 

 

 

2 trægrebe og 2 skovle

-

3

-

2 forke og 4 river

1

-

-

 

 

 

 

Bæster:

 

 

 

1 sort bæst, 10 år gl.)

100

-

-

1 do. 10 år gl           )

 

 

 

1 sort hoppe, 18 år gl.

10

-

-

1 sort mærplag 2 år

80

-

-

1 gl. brun hoppe 24 år

12

-

-

1 brunblisset hestplag 1 år

30

-

-

1 føl

20

-

-

1 seletøj til 2 bæster med fuld behør

7

-

-

1 do.

3

-

-

1 do.

2

-

-

2 beslagne vogne

75

-

-

1 træ do.

8

-

-

1 plov med behør

10

-

-

1 jern og 1 træharve

10

-

-

1 sorthjelmet koe 11 a 12 år

20

-

-

1 sortbroget do. 8 år

25

-

-

1 sortbroget do. 6 år

20

-

-

1 rødbroget do. 5 a 6 år

25

-

-

1 hvid do. 5 år

26

-

-

1 sortbroget kvieko 4 år

24

-

-

1 blakbroget do. 6 år

26

-

-

2 quier

30

-

-

2 spæde kalve

8

-

-

Får:

 

 

 

8 får med 2 lam

40

-

-

1 so og 2 grise

20

-

-

 

______

______

_______

Den samlede værdi af boet blev

1094

1

12

Hertil kom værdien af stervbostedet,

som ansattes til

 

1000

-

 

-

 

______

______

_______

og den samlede indtægt blev altså

2094

1

12

 

Herfra gik gæld og udgifter, som kom op på 675 rdlr., hvortil kom skifteomkostningerne med 58 rdlr. 5 mk. 3 2/9 skill.

 

Enken erklærede dernæst, at hun ville tillægge hendes stifdatter Karen Pedersdatter dels i betragtning af, at hun var opdragen og kunne fortjene sin underholdning, og dels fordi at hun ikke mere kunne vente nogen arv efter fader eller moder, så meget af sin lod, at hun kunne få fulde 200 rigsbankdaler nv., hvorhos hun tillige begærede, at der for disse penge måtte ske udlæg i en hest, en koe og en sengs klæder her i boet således at datteren eller dennes mulig tilkomne mand, skulle have valget enten han eller hun ville modtage disse ting, som siden skal blive beskrevne eller og pengene.

 

Sønnen Anders fik tillagt en arv på 236 rdlr. 3 mk. 4 skill., og hver af døtrene fik 118 rdlr. 1 mk. 10 1/3 skill. 

Man kan måske nok undre sig over de ret høje priser på de forskellige indbogenstande og besætningen er ansat til, men dette må ses på baggrund af statsbankerotten 1813. 

Hen på foråret det følgende år trolovede enken Kirsten Andersdatter sig med Rasmus Sørensen fra Segalt. Dette gik imidlertid over, og hun trolovede sig igen, denne gang med Erik Nielsen fra Eskerod. Om begivenhederne fortæller kirkebogen: 

1815, den 24. April blev Enkegaardkone i Segalt Kirsten Andersdatter trolovet til Rasmus Sørensen, 26 Aar, Tjenestekarl i Segalt. Forlovere Selvejergaardmand Søren Jensen og Fæstegaardsmand Rasmus Andersen. Men den 3. August 1815 erklærede førnævnte Rasmus Sørensen og Enkegårdskone Kirsten Andersdatter af Segalt i Forlovernes Overværelse, at de formedelst ulige Tænkemaade i Alt ikke ønskede at ægtevies. Denne Forlovelse blev da ophævet og samme fra Prædikestolen den 6. August bekendtgjort.

 

1815 16. August blev Tjenestekarl Erik Nielsen fra Eskerod, 29 Aar gl, trolovet til Enkegaardskone i Segalt Kirsten Andersdatter 40 Aar. Forlovere var Gaardmand Rasmus Nielsen af Segalt og Udflytterboelsmand Christen Pedersen fra Kradbjerg. De blev ægteviet den 10. Oktober. 

Kirsten Andersdatter var “selv hjemme”, hvorfor Eriks broder Rasmus ved trolovelsen sagde: “Det går aldrig. Det skulle have været mig. Jeg skulle Fanden lyske mig nok have kørt hende.” (Således har lærer Thomas Thomsen gengivet, hvordan Erik Nielsens bror så på forlovelsen.). 

De boede og drev imidlertid gården i de følgende mange år. Af folketællingerne kan man se følgende om familien: 

FT 1834. En gård i Segalt i Skødstrup sogn: 

Erik Nielsen

47

gift

husfader

 

Kjersten Andersdatter

58

gift

hans kone

 

Maren Pedersdatter

23

ugift

huusfaderens steddatter

 

Anders Christensen

28

ugift

skrædder

 

  FT 1845. En gård i Segalt i Skødstrup sogn: 

Erik Nielsen

58

gift

Hornslet

gårdmand

Kirsten Andersdatter

69

gift

Skødstrup

hans kone

Rasmus Knudsen

27

ugift

Hjortshøj

tjenestekarl

Caroline Carlsdatter

22

ugift

Bregnet

tjenestepige

  Kirsten Andersdatter døde i 1848. Hun fik ingen børn med Erik Nielsen. 

Da Anders Laue Thomasen (1824-95) i 1857 giftede sig med Mette Kristine Laursen (1832-1911), flyttede de ind og overtog gården i Segalt efter hans farbroderen Erik Nielsen, som samtidig kom på aftægt. I de følgende år fik Anders og Mette Kristine børnene: 

Erik Anders Thomasen (1858-1936)

Lauritz Anton Thomsen (1861-1931)

Ane Kirstine Thomasen (1864-1950)

Thomas Peter Thomsen (1866-1957)

Rasmus Lauritzen Thomasen (1868-1942)

Ane Karoline Thomasen (1871-1960). 

Erik Nielsen døde i 1864. 

Thomas Thomsen, som senere blev lærer i Kolding, har lavet en lang beskrivelse om livet på gården i Segalt i slutningen af 1800-tallet.

 

 

Kilder: 

Jysk Slægtsforskning: Slægtsbog over slægten Damsgaard. Viborg 1971.

Kirkebogen for Skødstrup sogn. 

 

Jan Løve Østerbye

21. juli 1999