Sophie Hansdatter Aalborgs aner

Sophie Hansdatter Aalborg blev født i 1668 i Vejlby præstegård ved Middelfart og døbt den 16. august s.å. Hun blev gift med Hans Pedersen Østerbye i Assens omkring 1690 og fik i de følgende år en række børn med ham. Hun døde i november 1708 i Assens og blev begravet den 13. november s.å.

Om hendes ægteskab med Hans Pedersen Østerbye henviser jeg til min bog om Slægten Østerbye fra Assens. Her vil jeg blot gentage de oplysninger, som binder hende til familien Aalborg.

I skiftet efter Hans Pedersen Østerbye (i 1722) er det oplyst, at deres børn Hans, Anne og Anne Cathrine overlevede ham. Som formynder for disse børn blev antaget deres morbror hr. Niels Hansen, sognepræst til Balslev.

Sophie Hansdatters forældre var Hans Hansen Aalborg og Anna Nielsdatter Stenløse.

Hans Hansen Aalborg var født den 13. august 1609 i København, og han døde den 8. november 1685 i Vejlby på Fyn.

Han blev i 1654 gift med Anna Nielsdatter Stenløse, som var født omkring 1633 i Gamborg præstegård.

Hans Hansen Aalborg blev den 19. juli 1623 indskrevet som student ved universitetet i Wittenberg. I 1631 vendte han tilbage og blev student ved Københavns universitet. Den 21. september s.å. ses prins Christian at have sendt en skrivelse til kongens kansler hr. Christian Friis til Kragerup, hvori han skriver, at ”Denne Studiosus Johannes Johanni Aalborg har begæret, at der måtte meddeles ham et Stipendium til at studere udenlands på fremmede Universiteter. Da han er født af gode Forældre og har Lyst til at drive sine Studier, recommenderer Prinsen ham til Kansleren og begærer, hvis Kongen har deputeret noget til sådanne unge Personers Underholdning, at Kansleren da maa være ham paa det bedste beforderlig for denne Prinsens Intercession”[1]. Denne ansøgning synes at være lykkedes, for i 1633 blev Hans Hansen Aalborg immatrikuleret ved universitetet i Leyden. I 1637 ses han at være blevet magister, og i 1638 omtales han i følgende skrivelse som emne til conrektorstillingen i Roskilde:

”Kiære M. Enevold Nielsen. Gud allermægtigste være stedse oc altid hos Eder. Beder jeg Eder, at ville lade Capitlet vide, at mig siunis raadeligst, at M. Johan Frederichsøn, Malmøs Skolemester, fordris til Roskilde Skole igien, efterdi det skal være den bedste og den fornemste Skole i Sielland, oc hand formenis være synderlig beqvem til Skoler og er en god Musicus. Dersom Eders Conrector er duelig og vel dygtig, da vil jeg recommendere ham til Malmøs Skole igien. Herr Jørgen Urne haffuer screffuit mig til om en, som hand ville haffue til Conrector udi Roeskilde Skole, haffuer verit hans Børns Skolemester, som skal være Mester Hans Aalborgs Søn. Bispen eller hvem i Bispens Sted er, forfarer vel om hans Beqvemhed til saadan Bestilling. Vil Eder hermed Gud allermægtigste haffue befallit.

Hans Hansen Aalborg blev imidlertid ikke conrector i Roskilde, men derimod udnævnt til rektor i Slangerup i 1639. I 1653 blev han kaldet til sognepræst for menigheden i Gamborg på Fyn, og året efter giftede han sig med forgængerens datter Anna. I 1654 var der tale om at sammenlægge Gamborg og Udby sogne p.g.a. det førstes ringhed. I 1660 blev han kaldet til Vejlby sogn, hvor han virkede til sin død. Han var endvidere forfatter og har skrevet 3 værker, som alle udkom i København i 1652.

Anne Hansdatter Aalborg født 1655 i Gamborg præstegård[3]. Hun var gift 1° i 1681 med Jacob Nielsen, som var faderens kapellan fra 1681 til 1685, hvor han døde. Hun blev gift 2° i 1685 med Anders Jensen Bast, som efterfulgte faderen som sognepræst i Vejlby. De fik 4 børn inden han døde i 1694. Samme år giftede hun sig 3° med efterfølgeren Anders Andersen Fugl, som havde været hører i Assens. Hun døde 1699 i Vejlby, 44 år gl.

Else Hansdatter Aalborg[4]. Hun blev gift med Laurits Lauritsen Bager i Assens før 1685. De fik børnene Hans (1688), Anna (1691), Elsebeth (1693), Lars (1696), Lars (1697) og Margrete (1701). Lars Bager døde 1711.

Helvig Hansdatter Aalborg født 1663 i Vejlby præstegård. Hun blev gift 1° i 1684 med Peter Bolt Badskærer i Assens. De fik sammen børnene Folvard (?)(1685), Hans Jacob (1687) og Anna Sophie (1689). Peter Bolt døde i 1691 og hun giftede sig 2° omk. 1691 med Johan Friederick Bartskær (død 1706 i Assens). De fik sammen børnene Augusta (1692), Helvig (1697), Agate (1699) og Christiane Sofie (1702). Helvig døde 1727 i Assens.

Niels Hansen Aalborg født 1666 i Vejlby præstegård. Han blev student fra Odense og 1702 (måske først 1705) sognepræst i Balslev. Han blev gift med Maren Kirstine Lauritsdatter Gjerving, som var datter af den tidligere sognepræst i Balslev. De fik børnene Lauritz (1711), Hans (1713), Christoffer (1714), Christian (1715), Anne Dorothea (1718), Giertrud Elisabeth (1720) og Jacob (1722). Han døde 1725.

Efter Hans Hansens død mødte den 10. december 1685 provst Jørgen Karstensøn, sognepræst til Ore og Brenderup sogne, sognepræst hr. Frederich Alexandersen til Nr. Aaby og Indslev sogne samt sognepræst hr. Hans Andersen Hem til Asperup og Rorslev sogne op i Vejlby præstegård for at foretage skifte mellem enken ”dend hæderlig dyderig og Gudelskende Matrone Anne Nielsdatter” og ”deris 6 faderløse Børn, naufnlig 1 Søn Niels Hansøn Aalborrig freqventerende i Ottense Skole, nu 18 Aar gl., som sin egen Værge, og 5 Døtre nemlig Anne Hansdatter Hr. Anders Bastis, Margrethe Hansdatter, Else Hansdatter Laurits Lauritsen Bagers i Assens, Heylvig Hansdatter Peiter Boltis Badskiers i Assens, og Sophie Hansdatter. Lavværge for Enken var Hr. Niels Jørgensen, Sognepræst til Kærte[5], mens Svigersønnen Hr. Anders Jensøn Bast paatog sig Værgemaalet for de 2 ugifte Døtre Sophie og Margrete.”

Selve præstegården var i meget ringe stand og blev kun vurderet til 150 sldlr., hvilket beløb hr. Anders Bast havde lovet afdøde at forære ”de fattiges Directeurer i Kiøbenhafn”. Derefter registrerede man følgende effekter:

Kaabber 1 Bryggerkiedel paa 1 Tønde, achtet for 3 Sldlr og 2 Mark, 1 stor gl. Kaabberkeddel, vog vel 10 Pd. Achtet for 1 Dlr.

Tiin tre Tinfade, vog 7 Skaalpund a 12 Skill., femb Tintallerkner, vog 3 Skaalpund, a 12 Sk.

Trævare udi Ammestuen En lang Kistebænch, 2 Mk., to Træstole a 2 Mk., 1 Dlr., en liden rød aflang Bench, 1 Mk. og 8 Skill.

I store Stuben to lange Bænke a 2 Mk., 1 Dlr. En Benchedyne dertil 1 Dlr. 3 Mk. Noch en Benchedyne 1 Mk., et gammelt Fyrbord 2 Dlr., en gl. Fyrseng 1 Dlr. 3 Mk., en gl. Fyr Ramme 2 Sk.

I dend store aflange Stube et udtrække Ægebord 3 Dlr., en gl. Ægekiste 2 Mk., tre gl. Træbænke 1 Dlr. 8 Sk.

I Bryggerset et Ølkar paa tre Tønder 1 Dlr. 1 Mk., 1 Deintrug 3 Mk., 1 Do 2 Mk., 1 Haandkværn 2 Dlr. En Kierne 1 Mk. 8 Sk. 6 Sibøtter, en Ballie og en Spand 8 Sk.

I Gaarden en Trævogn 4 Dlr. En Plou med noget Træredskab dog uden Skiierer, langjern og …. 1 Dlr.

Sengeklæder 1 gl. raskes Omhæng, en str. Underdyne, en stribet Overdyne, i alt for 13 Dlr.

I Pigernes Cammer 1 ulden Dynevaar, en gl. linnet Dyne og et par Blaargarnslagner, 2 Dlr.

I Svenneherberget en Hoffueddyne, to gl. uldne Dyner og et par Blaargarnslaggen, i alt for 2 Dlr. 2 Mk.

Qvæg 1 blaarygget Koe, 8 Dlr., 1 sortbroget Do, 8 Dlr., 1 sorthjelmet Qvie, plettet ved Øynene, 2 Dlr., 1 sorthjelmet Quie, 2 Dlr.

Korn utørsket 20 Trauer Rug, achtet en Tønd af Trauen, a Tønden 8½ Mk. er 42 Dlr. og 2 Mk. 16 Trauer Byg, achtet a Trauen 1 Td. a 6 Mk. er 24 Dlr., 12 Trauer Haufre, achtet 1 Td. Af Trauen, tønden achtet for 2½ Mk., 7½ Dlr. 3 Mk.

Skiftets videre behandling blev derefter udsat et stykke tid, og da man atter mødtes, var også enken død. Hun havde imidlertid haft nogen pension til gode efter hendes mand, og dette beløb blev lagt sammen med den forudgående vurdering, hvorefter boets samlede indtægt beløb sig til 342 dlr. 2 mk. og 1 sk.

”Derimod fantes efterskrevne bortskyldige Gield som følger. Først kgl. Majsts resterende Skatter efter udgivne Specification til Penge 10 Sldlr. 3 Mk. og 9 Skill. Dernæst fordrede velvise Borgmester Jacob Rass i Fredericia efter richtig Obligation ad Dato Fredericia d. 20 Augusti 1680 Capital og Rente 264 Slettedaler, hvilken fordring velbem. Borgmester Jacob Rass hafver efterladt Enken efter hans egen Haandskrift, er 176 Sldlr. 3 Mk. og 6 Sk. Iligemaade indlagde Hr. Oberstleutnant Jochum Schytz en rigtig Obligation af Dato Fredericia d. 17 Mai 1676, lydende paa Capital 56 Rdlr., hvorpaa befandtes at reste ubetalt 6 Sldlr. Hans Juel af Middelfart fordrede efter Regnskab 41 Dlr. 1 Mk. 6 Sk. Anders Møller i Skrillinge fordret 7 Dlr. Hr. Anders Bast fordret 9 Dlr. Niels Bager i Midelfart fordret 3 Dlr. 3 Mk. Claus Olufsen fordret 6 Sldlr., hvorpaa er betalt med 10 Skpr. Byg, rester saa 4 Dlr. og 8 Skill. Jørgen Ostersen fordret for Løn 2 Tdr. Haufre, tre par Træsko, 4 alen Lærred, i alt for 6 Sldlr. og 1 Mk. Tjenestepigen fordret 4 Sldlr. Tamuct …. i Fredericia fordret 1 Sldlr. Henrich Sedmborg, Skomager i Fredericia fordret efter Regning for Arbejde penge 9 Sldlr., 1 Mk. og 12 Sk. Dend sal. Mands Begrauffuelsesbekostning med Ligprædichen, Skolen og andre Omkostninger formedelst Boens slette Tilstand regnet til 15 Sldlr. Noch fordret for 1 Ark Papir til en Kaldseddel Creditorerne til Stervboet at advare, 12 Sk. For dennem til Fynboe Landsting at lade læse og protocollere, betalt 2 Sldlr. 3 Arc stemplet Papir t. Skiftebreffuet, 1 Dlr. 8 Sk. Skifteforvalteren formedelst boens ringe Tilstand begiert ey videre end 6 Sldlr. Summa Summarum ofver forskrevne bortskyldige Gield er 301 Sldlr og 14 Skill.”

Der blev herefter i skiftet gjort rede for, hvorledes en del af gældsposterne kunne dækkes ind ved hjælp af boets værdier, og skiftet blev derpå i al enighed og stilhed sluttet med pålæg til svigersønnen Anders Bast om at forsøge at få den resterende gæld betalt.

Hans Hansen Aalborgs far var Hans Aalborg, som var født 1542 i Aalborg. Han døde den 9. august 1619 i København. Han blev gift den 15. september 1594 i Landskrona med Anne Evertsen, som døde den 13. november 1627 i København.

Hans Aalborg gik i Aalborg latinskole, som han forlod omkring 1562. En tid studerede han nu ved universitetet i Rostock, hovedsagelig under teologen og philologen David Chytræus, på grundlag af hvis forelæsninger han i 1572 lavede en kommenteret udgave af Ciceros ”Cato Major”. Efter at have fuldendt studierne i Rostock tog han magistergraden, og han ernærede sig nu en lang årrække som lærer og hovmester for unge adelsmænd, som han ledsagede på rejser til forskellige udenlandske universiteter. Blandt hans disciple var i øvrigt Thyge Brahe, med hvem han sluttede et varigt venskab.

I 1582 nedsatte Hans Aalborg sig som boghandler i København, og i den anledning fik han ifølge kongebrev af 20. maj. s.å. tillagt en livsvarig årsrente, som skulle udredes af Roskilde domkirkes midler. Fra 1591 fik han en lignende understøttelse fra domkirken i Lund. Disse gunstbevisninger skyldtes især den yndest, som han nød hos kansleren Niels Kaas, som han stod personligt nær.

I mange år var Hans Aalborg nu universitetets faste boghandler, og i 1597 fik han af konsistoriet tilladelse til at leje et kapel i Vor Frue kirke for her at drive boghandel. Regelmæssigt foretog han indkøbsrejser til udlandet, og han var i det hele taget en driftig mand, som i høj grad bidrog til boghandelens tidligste udvikling i Danmark. Desuden var han forlægger i et efter datidens forhold stort omfang. Til hans betydeligste forlagsartikler hører Frederik II’s bibel, som blev trykt 1589, og som er langt det største værk, som indtil da var fremstillet af nogen dansk bogtrykker, samt den bibeludgave, som blev besørget af Hans Poulsen Resen, og som udkom i 1607.

Hans Aalborg nød stor ry for sin dygtighed og lærdom, og ved hans død udstedte universitetet et program til hans ære. Hans boghandel videreførtes af den københavnske bogtrykker Salomon Sartor[6].

Den 3. juni 1625 modtog Gabriel Kruse et brev fra kancelliet, hvori det fortaltes, at Hans Aalborgs enke Anne Jensdatter havde berettet, at da hendes far, nu afdøde borgmester Jens Evertsen i Landskrona, giftede hende bort, havde han med 3 adelige vidner sluttet en kontrakt mellem sig selv og datteren angående hendes mødrene arv, idet hendes moder da var død. Ifølge denne kontrakt var far og datter blevet enige om, at hun skulle have tillagt en sum på 1400 daler, som imidlertid indtil videre skulle blive stående hos faderen. Han var, som nævnt omstående, nu afgået ved døden, hvorfor hun havde anmodet om en rekommandationsskrivelse i sagen, da der nu skulle foretages skifte efter faderen, og arvingerne nægtede at betale hende de 1400 daler, idet de mente, at faderen tid efter anden havde udbetalt hende dem. Hun erklærede dog, at arvingerne ingen kvittering havde derfor, men kun nogle breve fra hende til faderen. Brevet slutter med, at kancelliet anmoder Gabriel Kruse om, når sagen bliver forelagt ham, at hjælpe Anne Jensdatter til hendes ret.[7]

Den 15. juni 1625, altså kun 12 dage efter, ses kancelliet at have udstedt et forleningsbrev for Anne Jensdatter på den bondegård i Hildeshøj, Landskrona len, som hendes afdøde fader havde været forlenet med. Hun skulle have gården på samme betingelser som forældrene havde haft den og måtte love ikke at forhugge skoven eller besvære bonden med nye pålæg.[8]

Christoffer Hansen Aalborg. Han blev student fra Herlufsholm 1618 og tog i 1625 magistergraden ved Københavns universitet. I 1626 blev han rektor i Viborg, men da fjentlige hære året efter oversvømmede Jylland, fortrak han fra byen og søgte vistnok ly hos broderen Jens Hansen, der var foged på Visborggård. Senere rejste han til Skåne, hvilket fremgår af et kongebrev om, at præsten i Kristiansstad, magister Jørgen Christoffersen måtte resignere, og at Christoffer Hansen (Aalborg) kaldes til sognepræst i hans sted. Dette blev dog aldrig til noget. I begyndelsen af marts 1629 var Christoffer Hansen (Aalborg) imidlertid til stede i København ved opgørelsen af faderens bo, og den 21. april s.å. udgik der kongebrev om, at han måtte blive ovennævnte Jørgen Christoffersens kapellan. Da denne døde i januar 1630, blev Christoffer Hansen (Aalborg) hans efterfølger i embedet. Dette embede havde han til sin død i 1639[9].

Anna Nielsdatter Stenløse var datter af Niels Nielsen Stenløse. Han var født omkring 1605 i Stenløse præstegård, og han døde 1653 i Gamborg. Han var gift med Sidsel[10], som endnu levede den 6. december 1670.

Af edsbogen for Fyns stift fra 1616 til 1651 fremgår det, at Niels Nielsen Stenløse den 29. september 1632, 27 år gammel blev ordineret som præst for Gamborg menighed. Ægteparret havde 6 børn.[11]

Om Johannes Krag vides, at han var rådmand i Aalborg 1542 og gift med Barbara. Deres søn, født bemeldte år, var den bekendte Johannes Aalborg, Tycho Brahes ven og boghandler i København[12].

Han nævnes første gang den 23. februar 1578 i et åbent brev, som gav ham tilladelse til at bygge en vejrmølle på ”Andeløf Bede mellem Andeløf og Daugstrup”, hvor der da stod et krohus. Vejrmøllen måtte han beholde som arvelig ejendom mod at svare den landskyld, som lensmanden på Landskrona ville sætte den til. Undlod han imidlertid at bygge møllen, skulle kongen have ret til at forlene andre med stedet[14].

Den 5. august 1580 blev der udstedt skøde til Jens Evertsen på en grund, som tilhørte kongen, på Sanct Gertruds kirkegård i Landskrona, som han selv havde i værge, og som var tilfaldet kronen efter Bent Vind. Af jorden skulle Jens Evertsen svare jordskyld til Sanct Hans kirke, og det var en betingelse, at han opførte en god købmandsgård med tegltag[15].

Han var formentlig borgmester ved borgmester Morten Lebuchs død 25. januar 1588. I 1632 stadfæstede kongen, at Landskrona borgerskabs beslutning om, at den enghave, som havde tilhørt borgmester Jens Evertsen, skulle tildeles borgmestrene Niels Jørgensen og Anders Christensen samt deres efterfølgere[16].

Den 22. juni 1597 nævnes Jens Evertsen atter, denne gang i et brev til Oluf Rosensparre. Det fortælles heri, at Peter Breving, borger i København, havde berettet, at borgmester Jens Evertsen i Landskronas skipper i 1594 havde fragtet sit skib Gribben, som var på omtrent 32 læster, til Johan Hermandsen, borger i Amsterdam. Meningen var, at skibet skulle sejle fra Amsterdam til Norge og derfra tilbage til Amsterdam igen, og herfor skulle skipperen i fragt have 205 daler. På trods af, at kun halvdelen af rejsen blev udført, havde skipperen dog, imod Sørettens afgørelse, oppebåret hele fragten, og desuden havde han udgivet et bodmeribrev til Johan Hermandsen på 79 daler. (Bodmeri var et lån, som i nødstilfælde ydedes til en sørejses fortsættelse mod pant i skib, fragt eller ladning, men således at ingen hæftede personligt for lånet. Det for lånet udstedte bevis kaldes bodmeribrev). Endelig havde skipperen af Johan Hermandsens tjener i Norge fået 35 daler 3 mark for skibsfolkenes underhold. Peder Breving havde nu på Johan Hermandsens vegne forlangt, at denne igen måtte få tilbagebetalt halvdelne af fragtpengene, som Søretten havde tilkendt ham, samt den i bodmeribrevet omhandlede sum og de penge, som skipperen havde fået af Johan Hermandsens tjener i Norge. I brevet befaledes det sluttelig Oluf Rosensparre at give Jens Evertsen besked om at tilbagebetale disse penge.

Jens Evertsen må have været gift flere gange. Navnet på hans første hustru, som var mor til Anne, kendes ikke. Hun døde før 1576. Ægteparret må allerede på den tid have været velhavende, idet faderen senere gav Anne en arv på 1400 daler. Omkring 1576 giftede Jens Evertsen sig med Bente Nielsdatter. Hun døde 1598. Der skal have været et epitafium efter hende i Landskrona kirke, ligesom der var en gravsten over hendes grav i kirken med indskriften:

HER LIGGER BEGRAFVEN ERLIG OC GVDFRYCTIG QVINDE BENTE NIELSDATTER, SOM LEFVE MED SIN SISTE HVSBONDE ERLIG MAND IENS ENNERTSØN PAA 22 AAR CHRISTELIGEN OC VEL, OC DØDE DET AAR 1598. D. 2. AVG. DER HVN VAR 62 AAR GAMMEL, GVD GIFVE HINDE MED ALLE GVDS BØRN EN GLEDELIG OPSTANDELSE[17].

Niels Nielsen Stenløse var søn af Niels Olufsen, som var født omkring 1565 og som døde omkring 1646. Han var gift 1° med Anna Jørgensdatter Mand[18] fra Odense. Hun blev begravet den 19. april 1630 og efter hendes død blev han gift 2° den 7. oktober 1632 med Margrethe Jacobsdatter fra Viby.

Han bestod i 1591 studentereksamen og læste derefter teologi. I 1596 efterfulgte han faderen som sognepræst for menigheden i Stenløse sogn ved Odense.

Ole Nielsen Stenløse født 1598. Han blev student i Odense 1621 og rektor i Assens 1625. Han blev sognepræst i Tommerup-Brylle 1629 og giftede sig den 26. september 1630 med forgængerens enke Ingeborg Rasmusdatter. Han døde 1634.

Jørgen Nielsen Sommer eller Stenløse blev født omkring 1602. Han blev student i Odense 1627 og blev senere sognepræst i Nr. Nærå på Fyn. Han giftede sig med Margrethe Johansdatter Hoff. En af deres børn var Niels Jørgensen Sommer, som var sognepræst i Kerte 1677-1701. (Omtalt ovenfor).

Søren Nielsen Stenløse blev født omkring 1607 og student i Odense 1632. Han blev res. kapellan ved Sct. Hans kirke i Odense 1638. I 1639 blev han kaldet til sognepræst for menigheden i Hørup på Als. Her virkede han til sin død 1661.

Tipoldeforældre

24 og 25

Niels Olufsen var søn af Oluf Nielsen, som var født 1539 i Ystad i Skåne. Han døde 1596 i Stenløse ved Odense. Han var gift med Marine, med hvem han havde 5 børn.

Oluf Nielsen var sognepræst for menigheden i Stenløse sogn fra 1589. Han er omtalt i biskop Jacob Madsens visitatsbog. I øvrigt hedder det sig om Oluf Nielsen, at han ikke havde nogen præstegård, men kun et boelssted, ”haffuer dog ald Præsterenthen”. Wiberg omtaler ham ”bonus Concionator” (god til at synge/messe?).

Anna Jørgensdatter Mand var datter af købmand i Odense Jørgen Andersen Mand, død 6. marts 1610[19], og hustru Karen Jørgensdatter Sommer, død 29. oktober 1631[20].

Marine Jørgensdatter Mand død 1603. Hun var gift med Jacob Let, som var rådmand 1587-1607 og borgmester 1607-22 i Odense. Han døde 1622.

Jørgen Jørgensen Mand. Han var købmand i Odense og gift med Dorette Lauridsdatter død 1666. Han døde i 1642.

Anders Jørgensen Mand. Han var født omkring 1573 og døde 1654. Han var sognepræst i Kerteminde og gift 1° med Sidsel Clausdatter, død 1632. Hun var enke efter sognepræst Hans Pedersen i Kerteminde. Anders Jørgensen var gift 2° med Anne Pedersdatter, død 1677. Efter hans død giftede hun sig 2° med Anders Poulsen, som var den afdøde mands efterfølger i Kerteminde.

Giertrud Jørgensdatter Mand. Hun var gift med Hans Jørgensen Friis, som var købmand i Odense. Hun døde før 1654, mens han døde omkring 1667. Han var gift 2° med Magdalene Jacobsdatter Holst, død 1693.

Jørgen Sommer[23] boede i Odense i 1500-tallet. Han havde fået et lån fra Gråbrødre hospital, som han havde forpligtet sig til at tilbagebetale Valborgsdag 1613. Sønnen, rådmand Hans Sommer i Odense, blev tilpligtet at tilbagebetale lånet i 1631. Han var gift med Karen, som er nævnt i en sag om arveafkald 1615[24].

Hans Sommer, død omkring 1634. Han var gift med Anne Arntsdatter, som døde omkring 1632. Han var rådmand i Odense 1615-31.

Poul Jørgensen Sommer[25]. Han var købmand i Odense og døde omkring 1614. Han var gift med Agnete Mikkelsdatter, som døde omkring 1606.

Dansk Slægtshistorie: Slægtsbog over slægten Falbe-Hansen. Prokurator Johan Jørgen Hansen, født 1802 i Odense[26], og hustru Mariette Caroline Emilie Basse med forfædre og efterkommere.

Svend Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede, bd I og II. 1965.

Wiberg, S.V.: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie. 1870-73. Genoptryk 1959-60.

[1] Kancelliets brevbøger.

[2] Kirkehistoriske Samlinger, IV række, bind 3, side 523.

[3] I kirkebogen glemte faderen godt nok at anføre hendes navn!

[4] Hun var efter al sandsynlighed født i Gamborg i 1659, hvor kirkebogen har en lakune.

[5] Han var søn af Jørgen Nielsen Stenløse og dermed hendes fætter.

[6] Dansk Biografisk leksikon, 3. udgave, bind 16 side 233.

[7] Kancelliets brevbøger.

[8] Kancelliets brevbøger.

[9] Kirkehistoriske Samlinger, 3. rk, 4. bd. side 554.

[10] Ifølge Wiberg. Følges navneskikken kan Sidsel næppe have været moder til Anna Nielsdatter. Efter navneskikken skulle moderen hedde Margrethe – og i så fald var Niels Nielsen gift 2 gange, heraf først med en Margrethe, som altså var mor til Anne Nielsdatter. Sidsel bar heller ikke – som det kunne forventes – nogen af Hans Aalborgs børn til dåben.

[11] I Fynsk Jul 1951 bringer Holger Andersen en beretning med titlen: Et fornemt besøg. I foråret 1644 skulle Chr IV have besøgt Gamborg præstegård under inspektion af de befæstningsværker, som kongen lod opføre til forsvaret af Fyn. Af beretningen fremgår, at der i sognet boede 191 sjæle, og kongen lovede præsten, at han fremover skulle oppebære kongetiende! (Fynsk Jul 1951 side 37-40).

[12] Fra Taubers: Embeds- og bestillingsmænd i Aalborg, ved A.H. Nielsen.

I bogen anføres følgende kilder: Worm og Danske Magazin II, 179.

[13] I Sverige kaldes han Enertsen.

[14] Kronens skøder.

[15] Kancelliets brevbøger.

[16] N.E. Loven: Landskrona under svenska tiden. 1908. Her berettes om borgmestre tilbage til den danske tid.

[17] Hans Wåhlin: Landskrona forna kyrka och dess minnesmärken.

[18] Af Wibergs tilføjelser fremgår navnet Anna Jørgensdatter. Svend Larsen anfører i Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede, at hendes navn var NN Mand, som var gift med Niels Olufsen til Stenløse (bd II side 45).

Heraf fremgår, at Hans Sommer 1615 fik afkald på arv efter Karen Sommer, meddelt af Jacob Let og Jørgen Jørgensen Mand på egne og sin broder Anders Mands vegne, samt på sin moders Karen sl. Jørgen Mands vegne og sin søster Giertrud Jørgensdatters vegne, samt Niels Olufsen på sin hustrus vegne (Odense rbg. 1615, 6/2)

[19] Ifølge Thott.

[20] Ifølge Thott.

[21] Odense byfoged stbg. 21/11 og 19/12.

[22] Se fynske Rådsaristokrati bd II side 43 ff.

[23] Det er uvist, hvem Jørgen Sommer i øvrigt var. Det er imidlertid udelukket, at han var præsten Jørgen Pedersen Sommer, som var tilknyttet Odense hospital.

Jørgen Pedersen Sommer var født omkring 1535 i Tellerup i Ørslev sogn og blev antagelig immatrikuleret i 1558 ved Københavns universitet fra Middelfart. Han studerede i udlandet 1563-65 og var rektor i Odense ”i 2 Aar”. I 1566 blev han præst ved Odense Hospital. 1570 blev han gift med Karen Mogensdatter. De fik sammen 1 søn og en datter. Jørgen Sommer døde den 28. januar 1611. Dette ægtepar kan ikke have fået en datter, som blev gift med Jørgen Mand og fik børn med ham omkring 1570!

[24] Odense rbg. 6/2 1615.

[25] Hans navn indikerer, at faderens navn kunne være Jørgen Poulsen Sommer.

[26] Johan Jürgen Hansen var rettelig født i Assens!