Stårupgård

Ordet Stårup stammer fra ca. 1400, hvor det må formodes, at en mand ved navn Stari som den første har bygget en gård på stedet, og heraf kom stedet til at hedde Stordrup, senere Staarup og senere igen er det blevet til Stårup.

I mange år var der i Stårup kun én gård, som havde et areal på ca. 500 tdr. land.

Sidst i 1500-tallet blev Stårupgård ophøjet til adelig sædegård, uden at den dog fik andet fæstegods ind under sig.

En mand ved navn Frans Polen fæstede ca år 1580 Stårupgård for 30 rdl og kaldte sig "ærlig og velbyrdig Frans Polen til Starup". Han skrev sig også under titlen "til Forsomholdt", en lille herregård i Ølgod sogn. Frans Polen var sandsynligvis en indvandret adelsmand fra Pommern. At der har været velstand på Stårupgård på det tidspunkt vidner endnu to kirkestole i Gørding kirke påført Frans Polens fædrene og mødrene våben om.

Frans Polen var med i Kalmarkrigen mod svenskerne 1611-13 og døde i Kiel den 14. januar 1613. Hans enke Dorthe Skram beholdt forpagtningen af gården, som på det tidspunkt ejedes af Falk Gjøe til Skjernså. Endnu i 1618 boede Dorthe Skram på Stårupgård, men år 1639 nævnes gården som en almindelig bondegård.

I årene 1658-60 førte svenskekongen Karl Gustav sin hær fra Polen over Holsten og Jylland og videre over det tilfrosne Lille- og Storebælt, og den danske konge Frederik III måtte afstå de svenske landsdele Halland, Blekinge og Skåne.

I 1652 købte en adelsmand ved navn Erik Krag Varhogård ved Gørding og Bramming Hovedgård med tilhørende fæstegårde og købte tillige Kjærsgård og Endrupholm. I 1661 købte han også Stårupgård.

Svenskerne havde under deres hærgen op gennem Jylland plyndret og brændt gårde af. Det fortælles, at Gørding-egnen efter svenskernes hærgen næsten var lagt øde, og måske har Stårupgård været helt ødelagt. Erik Krag genopbyggede Bramming Hovedgård, men døde så pludselig 22. juli 1672. Hans enke, Vibeke Rosenkrantz, måtte grundet pengemangel efterhånden sælge ud af godset og havde til sidst kun Kjærgård. I 1719 var Stårupgård fæstegård under Bramming Hovedgård, og i dette år blev den samlede gård på 8 tdr. hartkorn delt i tre fæstegårde, hvor nuværende Karkovs gård og Klostergård blev på 2 tdr. hartkorn hver og Stårupgård på 4 tdr. hartkorn. Når Stårupgård blev delt op i tre gårde, kan det skyldes, at Den store nordiske Krig (1709-20) samtidig sluttede. Der skulle nu inddrives store skatter til afdrag på krigsgæld, og med soldaternes hjemvenden fra krigen var der mulighed for at oprette flere gårde og derefter opkræve mere landgilde (skatter).

Peder Hansen fæstede den senere Klostergård på 120 tdr. land den 01. juni 1719. Han blev den 10. juli 1725 afløst af Mickel Jensen fra Brammingborg[1]. Han døde inden 1731, og fæstet overgik den 3. marts 1731 til Morten Pedersen (1705 - efter 1762) fra Føvling. Han forpligtede sig samtidig til at gifte sig med datteren af den tidligere fæster. Gården blev da betegnet som en kvartgård og var på hartkorn 1-7-3-0 [2].

Morten Pedersen havde fæstet indtil han blev afløst af sønnen Michel Mortensen (født på Bramming gods) den 24.09.1759. Han underskrev følgende fæstekontrakt[3]:

deres Kongl. Majts. Cancellie Secretair giør vitterligt at jeg haver Sted og fæstet som jeg og herved Steder og fæster til Een dette godses Mandskab og Soldat navnlig Michel Mortensen, den fierde Part Gaard i Starup bye udi Giørding Sogn, som hans fader Morten Pedersen sidst bebode og nu for Sønnen bemt. Michel Mortensen opladt og godvillig frastanden haver hvilket fierdepart gaard, Skattende af 1 td. 7 skpr. 3 fj. ager og Engs Hartkorn, med ald dens rette tilliggende af ager og Eng, forte og fællig, tørre grøft og lyngslet med videre som dertil af Arrilds Tiid ligget haver og endnu med rette tilligge bør, meer bemt. Michel Mortensen fra dato af paa livstid i fæste til brug og beboelse maae og skal være forundt, imod at hand af bemt. Sted og Hartkorn svarer og udreder til og i rette tiider og på behørige Steder alle Kongl. Skatter, ordinaire og extra, som enten nu paabudne er eller efterdags paabudne vorder, betaler Landgilden til hvert aars Mortensdag med reede penge forretter de sædvanlige Vitterligheds Ægter og arbejde tillige med hans andre Naboer, holder Stedet på Bygning, besætning, Sæd og avlingsdrift stedse og aldtid i forsvarlig god stand, saaledes at det alt, naar skulle paa æskes kand passere for at være lovlig behandlet og staar for et fuldsyn, indtil af dette tilliggende at lade frakomme forvilde eller til upligt bruge, rettende og forholdende sig, efter hans Mayts. Lovs 3. Bogs 13. cap og alle om landboe og fæster bønder i Danmark, allernaadigste udgangne forordninger og Reskripter, være sit Herskab og fuldmægtig hørig og lydig, alt under dettes.

Ligelydende er mig leveret hvis indhold jeg i alle maader skal holde mig efterretlig

Gården blev benævnt en kvartgård, fordi der til en helgård skulle være 8 tdr. hartkorn. Fæsterne på gården blev kaldt frihedsbønder, idet Stårupgård var fri for at deltage i det egentlige hoveri såsom høstning, tærskning og møgkørsel m.m. på Bramminge Hovedgård. Til gengæld måtte de betale mere i fæste (landgilde).

Michel var gift med Mette Madsdatter (1733 - 1803) fra Føvling. De fik følgende børn:

I 1780’erne kom der en landboforordning, som påbød godsejerne at udskifte jorderne, hvis blot en enkelt bonde ønskede det. Udskiftningen betød, at fællesdriften skulle ophæves, og hver gård skulle have nøjagtigt afmålte og samlede jordstykker.

I 1785 sendte Terman Øllgård fra Bramming Hovedgård en beskrivelse af sine fæstegårde (herunder Stårup) til Rentekammeret. Han skrev her, at gårdene blev drevet hver for sig, men med fælles græsning i engene.

Udskiftningen fandt herefter sted i Stårup omkring år 1800, men det første endelige kort over Stårup/Fonager er dateret 1818. Opmålingen fra 1818 var også opmåling til den nye matrikel fra 1844, som stadig er gældende. Klostergård fik efter denne matrikel nr. 4a.

Sønnen Morten Mickelsen var på det tidspunkt tjenestekarl på Nielsbygård i Føvling sogn (FT 1787). Nielsbygård var en proprietærgård og på det tidspunkt ejet af Peter Wass, som kom fra København og havde overtaget gården få år i forvejen. På ejendommen boede ejeren med kone og 4 børn, samt en farbror. Børnene havde egen huslærer (en informator) og husjomfru. Der var yderligere en møllersvend, 6 karle, 2 drenge og 5 tjenestepiger i den store husholdning.

Morten Mickelsen overtog imidlertid gården inden 1801. Han giftede sig i 1794 med Kirsten Jensdatter (1767 - 1844) fra Føvling.

Mette Mortensen (1797 - ). Hun giftede sig 1° i 1820 med Christen Pedersen, gårdmand i Sdr. Bøl. Hun blev gift 2° med Niels Mortensen fra Holsted.

Michel Mortensen (1799-1849). I 1824 købte han svigerforældrenes gård i Puggård i Jernved sogn sammen med en Niels Mortensen. Han afhændede gården i 1833 og overtog en gård i Forum i Brøndum sogn 1834. Han drev denne gård til sin død i 1849. Han var far til toldassistent Jens Mikkelsen.

Peter Mortensen (1803- ). Han boede en række år i Gørding, inden han blev gårdmand i Hostrup i Øse sogn.

Mathias Mortensen (1806- ). Han blev senere gårdmand i Hostrup i Øse sogn.

Jens Mortensen (1812- ). Efter sin konfirmation tjente han en periode som bondeskræddersvend i Højer sogn, inden han overtog en gård i Tobøl i Føvling sogn.

I 1802 købte Morten Mickelsen gården til selveje for 466 rdl. De to øvrige gårde blev frikøbt omkring 1809 og 1840.

Kirsten var mor til Mads. Mads Jensen var ikke bror til Kirsten og hans eventuelle familiemæssige tilknytning til familien er ukendt.

Frem til omkring 1900 blev der brændt teglsten på gården. En teglovn, et rundt stykke stenbro og en lergrav lå nordøst for gården.

Ved folketællingen i 1840 havde Mads giftet sig, og nu boede følgende på gården:

I de følgende år fik familien yderligere børnene: Kjersten (1846 - ), Anders (1849 - ) og Mikkel Christian Peder (1851-1932).

I årene 1848-54 solgte Mads de to parceller matr. nr. 4b og 4c fra gården, i alt 40 tdr. land, så gården fremover var på 80 tdr. land. I 1854 solgte han gården til Jens Kloster. Gården havde så været i samme slægts eje gennem 5 generationer fra 1725-1854.

1862 købte Mathias Dreyer gården, og gårdens navn var derefter Klostergård. Mathias Dreyer kom sydfra. På omtrent samme tidspunkt flyttede en del andre dansksindede familier fra Angel og trekanten Kiel-Eckernförde nordpå, og mange af dem bosatte sig i Gørding sogn.

Mathias Dreyer var en dygtig mand. Noget af det første, han fik lavet, var at få Stårup bæk reguleret og uddybet. Derefter blev al jorden til gården drænet (kort herover findes endnu). I 1866 byggede han et nyt stuehus og 1883 ny stald og lade. Sønnen, Frits Dreyer, købte gården i 1898 og blev gift med datteren fra matr. nr. 5a i Fonager. Deres søn og svigerdatter, Mathias og Helene Dreyer, overtog gården i 1927. Fem år senere brændte gården, og det nye stuehus kom til at ligge mod vest, tidligere lå det mod øst.

[1] Fæstebrevet af 10. juli 1731 findes i Bramming Hovedgårds fæsteprotokol 1719-94 (G476-13 folio 49) underskrevet af generalmajor Chr. Rantzau til Bramming m.m.

[2] Bramming Hovedgårds fæsteprotokol 1719-94 (G476-13 folio 68) udstedt af Generalløjtnant Chr. Rantzau Friis.

[3] Bramming Hovedgårds fæsteprotokol 1719-94 (G476-13).

[4] Bramming Hovedgårds fæsteprotokol 1719-94 (G476-13 folio 158).