Tryk

Familien Tryk (staves også Trÿg/Trøk) stammer fra Sønderjylland. De ældste fra familien kan spores tilbage til Rojbøl (Røjbøl) i Øster Lindet sogn. De kom fra en stor gård, som omkring 1700 lå øde hen, idet der dog var nogen, som såede og høstede på markerne. Omkring 1714 blev gården igen beboet, og der var flere fæstere af gården, inden Jens Sørensen overtog den omkring 1730. Han drev den til 1733, hvor Hans Bertelsen overtog den.

Jens Sørensen er således den første i familien der har haft denne gård. Han blev født omkring 1681 og var gift med Bodil. Deres ophav kendes ikke. Hun blev født omkring 1685. De havde flere børn, hvoraf følgende kendes (fra kirkebogen i Øster Lindet sogn, som starter 1730):

Hans Jensen (1708-61). Han havde en gård i Lindet, og familien fra Rojbøl var ofte faddere og omvendt.

Bodil (Jenskone) døde i 1751 i Rojbøl, og Jens Sørensen døde sst. og blev begravet i Øster Lindet den 28. april 1754.

Bodil Jensdatter giftede sig omkring 1735 med Hans Bertelsen. Han var født omkring 1706, men ellers kendes hans ophav ikke[1]. Hun optræder ofte som fadder i kirkebogen under navnet Bodil Bertels. Da ingen andre har navnet Bertel i Øster Lindet sogn på den tid, må hun være hans kone. Dette bekræftes også af, at hun var fadder til flere af broderens børn.

At Hans Bertelsen tilhørte sognets storbønder ses af, at han fik degnen og andre af de fine fra sognet til at være faddere for børnene.

Bodil Jensdatter døde i Rojbøl og blev begravet i Øster Lindet den 25. marts 1759. Hans Bertelsen giftede sig 2° den 18. juni 1763 i Øster Lindet med Bodil Jacobsdatter. I 1764 overlod han fæstet af gården til sønnen Jens. Han døde i Rojbøl og blev begravet i Øster Lindet den 21. marts 1781.

Jens Hansen Tryk blev født i Rojbøl og døbt den 21. marts 1745. Han giftede den 28. oktober 1763 i Sdr. Bjert med Karen Maria Truelsdatter[2]. Hun var født i Binderup og døbt i Sdr. Bjert sogn den 4. februar 1742, og blev også kaldt Sørensdatter. Hendes forældre var Søren Truels Sørensen og Dorothea Maria Jørgensdatter.

Søren Truels Jensen Tryk (1764-1824 ). Han giftede sig med Anna Marie Pedersdatter og var gårdmand i Rødding. Hans barnebarn giftede sig med Jens Tryk i Hjerting.

Hans Jensen Tryk (omk 1766[3] - 1850). Han overtog en gård i Hjerting, og døde her som aftægtsmand.

Else Jensdatter Tryk (1771-1811). Hun giftede sig 1° 1797 med Matthias Thaysen, og de overtog samtidig gården af faderen. Samme år brændte gården, og Matthias omkom sammen med svigerfaderen. Hun giftede sig 2° i 1800 med Niels Sørensen.

Jens Hansen Tryk overtog gården i 1764, og drev den til 1797, hvor han overlod den til svigersønnen Matthias Thaysen. I juli måned samme år brændte gården, og Jens og svigersønnen Matthias omkom. Karen Maria Truelsdatter døde i Rojbøl og blev begravet den 14. maj 1809 i Øster Lindet.

Truels Jensen Tryk giftede sig den 6. juli 1811 i Øster Lindet med Karen Jørgensdatter. Hun var født i Skodborg den 27. oktober 1780 og døbt sst. den 3. december s.å. Hun var datter af gårdejer Jørgen Christensen og Maren Johansdatter[4].

Else Marie Tryk (1815-81). Hun giftede sig med Poul Pedersen Wagner, og de bosatte sig i Hjerting. Det er mine tipoldeforældre.

Jens Tryk (1818-90). Han giftede sig med Birthe Kirstine Schmidt (som han var i familie med) og overtog gården på Hjerting mark efter sin far.

Truels Jensen Tryk købte sin fødegård af svogeren Niels Sørensen i 1810. I 1823 gik han imidlertid konkurs med gården, og den kom ud af familiens eje. Samme år købte han på tvangsauktion en gård i Hjerting i konens navn. Den overgik til sønnen Jens i 1840.

Forældrene fik ved samme lejlighed aftægt hos sønnen. Truels døde den 25. marts 1862 i Hjerting og blev begravet sst. den 3. april 1862. Karen Jørgensdatter døde den 18. januar 1867 og blev begravet den 25. januar.

I Slægtsgårdarkivet på Gl. Estrup har jeg fundet følgende oplysninger om familien Tryk:

Jens Tryk bad i 1944 Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenrå om en redegørelse for sine aner og de gårde, som familien har besiddet.

Hermed sendes en anetavle[5] over Deres faders aner. De vil næppe have nogen vanskelighed ved at finde ud af den. Som De vil se, er der to af linierne, der går tilbage til slægten Tryk, idet Deres bedstefar (farfader) var gift med en datter af sit søskendebarn. Dog synes hendes linie ikke at have kaldt sig Tryk. Adskillige linier går op nord for Kongeålinien, som Sønder-Bjert, Bastrup (sikkert Vamdrup sogn) og Brørup. Kirkebøgerne derfra haves ikke her, men i Landsarkivet i Viborg. Det er muligt, at De kan få disse linier ført længere tilbage ved Landsarkivet i Viborg. Rødding sogns kirkebøger fra tiden før 1797 er brændt ved en af præstegårdsbrandene i Rødding; men ved hjælp af skyld- og panteprotokollerne er det lykkedes at komme længere tilbage med den linie, der går dertil. Desværre er det ikke lykkedes at finde, hvorfra navnet “Tryk” stammer. Man har første gang fundet det i 1774[6], da Jens Trykkes datter i Rojbøl den 22. august blev hjemmedøbt. Nu er det vel muligt, at slægten kan have haft det som tilnavn også før den tid, og at det blot ikke er blevet skrevet i kirkebøger og jordebøger, men det er også muligt, at navnet først er opstået på den tid. 1771 kom der en forordning om, at børn i hertugdømmet Slesvig skulle døbes med slægtsnavne. Denne bestemmelse gjaldt dog foreløbig ikke i Tørninglen, hvortil Øster Lindet sogn hører, men det er muligt, at pastor Foersom, der dengang var præst i Øster Lindet, har forsøgt at få bestemmelsen gennemført også der, og at det er grunden til, at adskillige slægtsnavne da opstår. Hvad grund der så har været til at vælge navnet “Tryk”, om der overhovedet er nogen grund, eller det blot er valgt helt tilfældigt, vil næppe kunne opklares.

Man har dernæst undersøgt 2 gårdes historie, nemlig Deres gård i Hjerting og den gård i Rojbøl, hvorfra slægten stammer.

Deres slægt har siddet på gården siden 1823. Den var dengang sat til tvangsauktion. Ved auktionen den 3. juni 1823 blev Thomas Thomsen i Skodborg højstbydende og fik tilslaget for 220 rdl courant eller 352 rbd plus 2% auktionssalær samt nogen aftægt (hus og kålgård) til Jacob Rasmussen og hustru (se nedenfor). Thomas Thomsen havde imidlertid ikke købt gården til sig selv, men i skødet af 28. august 1823 blev Deres bedstefars moder, Karen Tryk, skrevet for gården.

Når hun blev skrevet for den og ikke hendes mand, Truels Jensen Tryk, skyldes det sikkert, at han var gået konkurs med sin gård i Rojbøl. Ved kontrakten af 14. maj 1840 fik Deres bedstefar, Jens Tryk, gården.

Gårdens historie kan ikke følges her længere frem i tiden end til grundbøgernes anlæggelse, men antagelig ved De, hvornår Deres far har fået gården, ellers vil De let kunne få det oplyst på dommerkontoret i Rødding.

Det vil dog måske også interessere Dem at vide, hvem der har siddet på gården før Deres slægt. I tiden før 1695 synes gården at have ligget øde hen. Da har en Jens Pedersen overtaget den imod at få 4 års fritagelse for afgifter.

1699 har møller Peter Kornbech i Skærbæk mølle overtaget den, men ladet den drive ved andre, vistnok ved nævnte Jens Petersen og manden på nabogården Niels Andersen. Måske er den allerede dengang blevet delt. 1714 overtog en Peter Ottesen gården. Engang imellem 1716 og 1727 er gården ihvertfald blevet delt, såfremt den ikke er blevet det før. En Lorentz Bertelsen fra Københoved overtog da den ene del, den gård, som De nu ejer. Han er dog kun opført i jordebøgerne indtil 1732, dernæst kommer fra 1733-55 Peter Rasmussen. (Man tør ikke helt garantere for, at skiftet af besidder er sket samtidig med, at navnene skifter i jordebøgerne). 1756-60: Hans Petersen. 1761-91: Peter Poulsen. 1791-94: Enevold Matthisen. 1794-1811: Jacob Rasmussen (se ovenfor). 1811-17: sønnen Rasmus Jacobsen, der 1817 solgte gården til Iver Thomsen Kiems, som igen solgte gården 1721 til Anders Paulsen, idet han dog beholdt det såkaldte Veim moseskifte til afgræsning af klyner. Anders Paulsen gik så konkurs 1823.

Hvad angår gården i Rojbøl, da lå den fra før 1690 (man er ikke her i stand til at se, hvorledes det forholdt sig før den tid) til ca. 1714 øde hen, idet jorden dog dyrkedes af 3 mænd, der også svarede af den. Det var Knud Mikkelsen (siden Mads Mikkelsen og derefter vistnok Peter Jepsen), Mads Hansen og Hans Skrædder.

Omkring 1706 siges bygningerne at bestå af 39 fag beboelseshus og lade, men bygningerne stod tomme. Udsæden var 7 tdr. rug, 2 tdr. byg, 3 tdr. havre, 3 tdr. 4 skp. boghvede. Høvindingen var 12 læs. Der var græsning til 30 stk. kvæg.

Ca. 1714 fæstede så en Eskel Hansen gården. Han opføres i jordebøgerne indtil 1730, derefter Jens Nielsen 1730-33, så kommer en Jens Sørensen 1734-41, så Hans Bertelsen 1738-63 og sønnen Jens Hansen i jordebøgerne fra 1764. Som regel kan man ikke af jordebøgerne se, om der er noget slægtsskabsforhold mellem de forskellige besiddere af gården.

At Jens Hansen var Hans Bertelsens søn, vil De se af anetavlen. Om der var noget slægtsskabsforhold mellem Hans Bertelsen og Jens Sørensen, er man ikke i stand til at sige. Efter navneskikken at dømme, må man gå ud fra, at Hans Bertelsen ihvertfald ikke var Jens Sørensens søn. Derimod er det muligt, at han har været hans svigersøn, og at Jens Hansen er opkaldt efter ham. Forresten er der den mærkelighed, at Jens Sørensen i jordebøgerne er opført sammen med Hans Bertelsen i årene 1738-41. Dette får nu være, hvad det er - i hvert fald har Deres slægt siddet på gården i Rojbøl ca. 1738-1823 (måske 1734-1823).

Jens Hansen afstod 1797 gården til sin svigersøn Matthias Thaysen, der blev gift med Jens Hansens datter Else. I juli måned 1797 brændte imidlertid gården, og både Jens Hansen og Matthias Thaysen omkom i ilden. 1800 giftede Else sig igen med Niels Sørensen fra Villebøl. Denne solgte 1810 gården til sin svoger, Deres oldefar, Truels Jensen Tryk, der imidlertid gik konkurs 1823. Ved auktionen den 18. juni 1823 købte en Peders Hansen gården.

Hans arvinger afstod 1852 gården til sønnen Hans Petersen Møller. Denne sad endnu på gården, da grundbøgerne blev anlagt. Skulle De ikke vide, hvilken gård i Rojbøl, Deres slægt har siddet på i omtrent 90 år, vil De ved at henvende Dem på dommerkontoret i Rødding og angive, at Hans Petersen Møller ejede gården ved grundbøgernes anlæggelse, kunne få det at vide. Hans Petersen Møller solgte forøvrigt adskillige parceller bort fra gården.

Betalingen for undersøgelsen, der har krævet en del tid, er 33 kr., porto er kr. 0,70, tilsammen kr. 33,70, som man, således som man plejer, herved tager pr. opkrævning.

I slægtsgårdarkivet findes et skema, som beskriver gården og ejerne i 5-6 generationer.

Heraf fremgår bl.a. følgende om “Bakkegården” i Hjerting sogn (omkring 1970):

Gården er på 25 ha eller 50 tdr. land, fordelt på ager: 43½ tdr, eng: 3 tdr, mose: ½ tdr, og skov: 3 tdr.

Truels Jensen Tryk, født i Rojbøl den 18/3 1781 og død i Hjerting den 25/3 1862.

Jens Truelsen Tryk, født i Rojbøl den 1/3 1818 og død den 16/5 1890. Han blev gift den 1/11 1856 i Hjerting med Birthe Kirstine Schmidt (- som han var i familie med!). Hun var født i Rødding den 25/3 1831 og døde i Hjerting den 24/2 1886. Jens fik skøde på gården den 14/5 1840.

Materiale i Slægtsgårdsarkivet på Gl. Estrup (“Bakkegården” i Hjerting sogn).

[1] Efter navneskikken at dømme hed hans far Bertel og moderen formentlig Else Margrethe.

[2] Kort forinden havde søsteren Ingeborg giftet sig med Hans Nielsen fra Rojbøl!

[3] Der er en lakune i kirkebogen i disse år.

[4] Se om denne familie i notatet: Skodborg.

[5] Anetavlen er ikke gengivet her, men den svarer til de tavler, som jeg normalt udskriver.

[6] Kirkebogen for Øster Lindet sogn har et afsnit med Introduktioner, d.v.s. kvindernes introduktion til kirkegang efter barnefødsler. Her har jeg fundet navnet på Jens Tryk tilbage til 1770! Dette tyder på, at familien har anvendt navnet Tryk længere tilbage.

[7] 1997: gårdejer, Foldingbrovej 7 i Hjerting. Tlf. 74 84 13 66